Hvordan bruger jeg MitID? Der er forskellige måder at bruge MitID på. Man kan bruge MitID app med et swipe eller få sine koder via MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser. Disse muligheder er gratis at få og bruge.
MitID app: MitID er først og fremmest en app til smartphone eller tablet. Med MitID app kan man fx logge på netbank eller læse digital post fra det offentlige. MitID kodeviser: MitID kodeviser er et alternativ til dem, der ikke har mulighed for at bruge MitID app. MitID kodeviser er en lille elektronisk enhed, der viser en engangskode, som man indtaster, når man skal bruge MitID. Den minder om NemID nøgleviser, som du måske kender. MitID kodeoplæser: MitID kodeoplæser er et alternativ til dem, der ser dårligt eller har et synshandicap. MitID kodelæser har en stor skærm, hvor koden vises - eller den kan læse koden højt. Høretelefoner kan tilsluttes, så ingen andre kan høre med. MitID chip: Hvis du fx i forbindelse med dit arbejde har behov for en ekstra sikkerhed eller for at anvende MitID mange gange i løbet af en dag, kan du tilkøbe en MitID chip. Chippen kobles til computeren, enten kontaktløst (NFC) eller via USB. Du godkender ved at trykke på en knap på chippen. Chippen kan først tilkøbes efter, at man har taget MitID i brug på anden vis, fx MitID app.
MitID kodeviser: MitID kodeviser er et alternativ til dem, der ikke har mulighed for at bruge MitID app. MitID kodeviser er en lille elektronisk enhed, der viser en engangskode, som man indtaster, når man skal bruge MitID. Den minder om NemID nøgleviser, som du måske kender.
MitID er stort set det samme som NemID, men papkortet/nøglekortet forsvinder, så log ind skal gøres elektronisk via app eller kodeviser. NemID forsvinder først om et års tid, så ingen panik endnu. NemID og mitID er ikke samme system, så man kan blive ved med NemID indtil det udfases helt.
#6 jeg gætter på, det er dårligt formuleret - jeg åbner fx netbank på pc, og via dens nemid sendes en login-anmodning til tlf, hvor jeg accepterer, og så er jeg logget på pc.
Mitid største problem (for mig) er, at jeg ikke har haft pas siden 2008, og nu SKAL ud og købe et til fuld pris...
det gør det ikke - via pc taster du bruger og kode til nemid, og klikker på 'send' i stedet for at taste nøgle ind - tlf (og tablet) snakker med nemid - og du svarer på på en af dem, om det er dig der logger på banken. Det accepterer du bare (hvis det er rigtigt), og så sender nemid en 'ok' til din pc, så du kan tilgå banken der.
#7 du behøver ikke købe nyt pas, hvis du ikke gør noget vil du modtage besked om at bekræfte din identitet ved at henvende dig hos borgerservice og fremvise kørekort eller sygesikringskort.
Jeg plejer normalt ikke at have problemer med at tolke tekster, som f.eks. de utallige oplysninger fra Digitaliseringsstyrelsen om MitID. Men, jeg må indrømme, at jeg stadig ikke umisforståeligt har kunnet finde ud af, om en stationær computer kan klare jobbet uden en smartphone eller tablet. Jeg har hverken smartphone eller tablet, og alle mine onlinekøb og kontakter med det offentlige foregår via computeren.
Ud fra det, jeg hidtil har læst, skal jeg på et tidspunkt anskaffe mig enten en smartphone eller tablet for overhovedet at kunne foretage betalinger over et vist beløb via nettet.
Det er ikke sværere end med papkortet. Du får en kodeviser, som viser en kode, når du trykker på knappen. Koden taster du så ind, når det forlanges. sådan gør du også med papkortet.
MitID kodeviser: MitID kodeviser er et alternativ til dem, der ikke har mulighed for at bruge MitID app. MitID kodeviser er en lille elektronisk enhed, der viser en engangskode, som man indtaster, når man skal bruge MitID. Den minder om NemID nøgleviser, som du måske kender.
Kodeviseren er gratis, og batteriet er beregnet til at vare 10 år. Hvis du ikke kan få kodeviseren på anden måde, kan du få den hos Borgerservice mod at vise behørig legitimation.
@claes57 og undskyld Temco, at jeg nok spammer dit spørgsmål, men jeg er 100% enig med dig i relevansen af dit spørgsmål.
Jeg har i dag fået følgende mail fra Digitaliseringsstyrelsen:
"MitID bliver primært en app, hvor du med et swipe kan godkende på nettet. Der vil dog være alternativer, hvis ikke du kan eller ønsker at bruge MitID app. Det skal du gøre 1)Du får besked i din net- eller mobilbank, når det er din tur til at få MitID.2)Du skal beholde NemID, selvom du har fået MitID.Du får besked i net- eller mobilbank, når det er din tur til at få MitID Du får MitID i din net- eller mobilbank, men du skal ikke foretage dig noget, før du får besked om, at det er din tur. Beskeden får du på et tidspunkt, når du logger ind i din net- eller mobilbank. Det sker i løbet af 2021-2022, da der er mange, der skal have MitID. Du skal beholde NemID indtil videre Overgangen fra NemID til MitID foregår i trin. Det betyder, at der vil være en periode, hvor du både skal bruge NemID og MitID. Derfor skal du beholde NemID, fx nøgleapp og nøglekort, selvom du får MitID. Du får besked, når du ikke længere skal bruge NemID. Hvis du bruger NemID på dit arbejde. Selvstændige kan bruge MitID i deres virksomhed, så snart de som privatpersoner tager MitID i brug (MitID privat til erhverv). MitID Erhverv kommer i 2022 og afløser NemID medarbejdersignatur. Du kan få flere informationer på www.MitID.dk. God fornøjelse med MitID. Venlig hilsen Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark – interesseorganisation for bankerne Partnerskabet bag MitID B1".
Ærligt talt, den tekst fra Digitaliseringsstyrelsen er et klart eksempel på, at man i de kredse helt har misforstået formålet med oplysning til og kommunikation med borgerne. Teksten siger absolut intet udover, at noget vil ske med deres NemID. Borgere, som ikke har vores forhåndskendskab til emnet, eller som ikke på forhånd har kendskab til begreber som "app", "swipe" og andre teknikaliteter, vil formentligt ikke ane, hvorfor de får en mail som denne. Og hvilke situationer dækker følgende ordlyd : "med et swipe kan godkende på nettet. Der vil dog være alternativer, hvis ikke du kan eller ønsker at bruge MitID app."?
Nogle fornuftige sjæle burde forklare de mennesker i Digitaliseringsstyrelsen, at ikke alle mennesker i 2021 er IT-nørder.
Hvis jeg kan købe en nøgleviser ligesom til NemID så må det være sådan. Mit pas er udløbet for over 10 år siden mindst. Det har kostet et tre cifret million beløbet at udvikle - naturligvis.
I øvrigt er det udviklet til yngre mennesker. Min mor på 91 er snart døv og blind. Hun har aldrig kunnet bruge en smartphone og jeg har fuldmagt til nemID, eboks, bank den slags. Jeg tror MitID bliver en dødssejler.
Der er absolut ingen grund til panik. Ingen behøver frygte, at der skal købes en telefon, tablet, pas eller nummerviser for at få MitID til at virke. Der er noget, der kan (men ikke skal) gøres nu. Vælg et nyt brugernavn efter eget ønske i NemID - CPR-nummer kan/må ikke bruges i fremtiden. Jo tidligere dette gøres, jo større er chancen for at man kan få det brugernavn man ønsker. Har en anden valgt samme brugernavn, kan man ikke få det samme. Det valgte brugernavn vil automatisk blive overført til MiID, når dette aktiveres. Alle der aktiverer MitID skal først have verificeret personoplysninger med et ID med billede - dette kan man selv gøre nu, såfremt man har et pas med chip (2013 eller nyere) og man har en telefon med NFC-læser. NFC er indbygget i iPhone 7 eller nyere og stort set alle Android-telefoner nyere end 10 år. Har man ikke pas med chip eller en telefon med NFC-læser, kan man henvende sig i Borgerservice med f.eks. kørekort eller andet ID og dermed få verificeret personoplysningerne. Derefter læner man sig tilbage og venter på besked fra banken om at man er på tur til skift til MitID og man har så 30 dage til at foretage skiftet. Kan man ikke selv klare skiftet, kan man få hjælp igen i Borgerservice eller hos andre, der kan hjælpe. F. eks. vil Ældre Sagen have IT-cafeer mange steder og de vil kunne bistå ved skiftet. Har man ingen smartphone eller tablet vil man kunne bruge MitiD på en PC ved hjælp af en nummerviser i stedet for pap-/nøglekortet. Denne nummerviser kan man få udleveret gratis.
Jeg har efter anvisninger i en artikel på computerworld onsdag installeret og aktiveret MitID uden brug af pas, men kun med NemID. MitID fungerer fint på både min bank og borgerservice. Begge steder kan man vælge at logge ind med NemID eller MitID.
Ja, man kan fint installere og aktivere MitID allerede nu, men det gælder, som jeg har forstået det, kun for de, der har et NemID, der allerede er verificeret og det er der mange der ikke har, hvis de har haft NemID længe Jeg kan dog ikke sige med sikkerhed om det skulle være ændret.
Du verificerer dit mitid med nemid. Det virkede fint hos mig. Det eneste, jeg gjorde, var, at jeg for et stykke tid siden ændrede mit brugernavn fra CPR nr til et selvvalgt brugenavn ( mindst 8 tegn og maks. 38 tegn og ikke æøå), koden ændrede jeg ikke. Jeg har brugt nemid i mange år.
Du kan ikke selv verificere oplysninger i NemID uden brug af pas, men verificering kan være sket på anden måde på et tidspunkt. Er NemID verificeret på forhånd, kan scanning af pas undlades.
Det man gør i NemID, når den er verificeret, er at migrere til MitID
Så vidt jeg er orienteret, kan du vælge mellem kodeviser og app, men det bliver nærmere undersøgt. Der hersker lidt forvirring også i borgerservice, idet man nogle steder ikke vil udlevere kodeviser uden at der givet besked (fra banken) om overgang til Mitid. Det er ikke noget problem at få Mitid uden at få besked fra banken. Mitid kan man nemt selv oprette. Der er en udmærket anvisning her på ekspert. Søg på mitid og vælg indlæget om at springe køen over.
Som det ser ud nu, så vælger man det, man vil bruge - enten app eller kodeviser - og kan ikke vælge app den ene gang og kodeviser næste gang. Man kan dog godt have begge dele. Vil man mere eller mindre skifte permanent, ser det ud til, at dette skal gøres på MitId.dk. Det kan jo måske ændre sig, men jeg tvivler.
Fik hjælp til scanning af Pas på Borgerservice. Troede så alt var godt. Men, det hjalp mig ikke en skid! Kan stadig ikke finde ud af det. Efter at have opgivet på mobil, forsøgte jeg på computer. Det endte med jeg bestilte en kodeviser. Den ville jeg så bruge på computeren. Og MitID app'en - når og hvis jeg på et tidspunkt fandt ud af det - på min mobil. Men det viser sig ikke at være muligt. Jeg skal også bruge kodeviseren på telefonen! Gu vil jeg ej rende rundt med det lort i lommen.
Jeg har endegyldigt opgivet det her snot. Og opsiger i dag min Netbank!!! Jeg er virkelig pisset af............
#30 Du vil sige din netbank op. Det behøver du ikke, du kan bare lade være med at bruge den. Du kan stadig bruge netbank med Nemid og fortsætte som hidtil indtil Nemid bliver nedlagt. Du har været på borgerservice og fået scannet dit pas, og hvad er det så, du ikke kan finde ud af? Har du installeret MitId appen på din telefon? Hvis du har det, skal den aktiveres. Det gør du nemmest ved at gå ind på mitid.dk og vælge få mitid med nemid. Derefter logger du på med nemid og følger anvisningen.
Det er i øvrigt også for sent, nu hvor jeg har bestilt den kodeviser (som jeg ingen planer har om at modtage. Forsøger jeg at aktivere nu, får jeg at vide jeg har bestilt den dims.
#38 Ja, sangen er god nok, og sommetider tænker man på om de "kære" folkevalgte bare er gode til at snakke. Erhvervserfaring har de tilsyneladende ikke. #37 At du får meddelelsen "Der er sket en fejl" behøver ikke at være en fejl hos dig. Den besked har jeg også fået nogle gange, når jeg aktiverer folks mitid app. Så prøver jeg senere. med hensyn til bestilling af kodeviser kan du godt få beskeden, at du har bestilt en. Det tager i øvrigt ca. en måned at få kodeviseren.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.