Datavalidering eller hente data fra andet sted
Jeg har et ark 2 hvor jeg har en række chauffører og data om dem, inkl. hvilket firma (vores underleverandører) de arbejder for. På ark 1 registrerer jeg et antal ture hver dag. Hver tur har et løbenummer og en chauffør, der har kørt turen.For at gøre det så let som muligt, for den som skal udfylde ark 1 og for at eliminere en masse fejl bruger jeg datavalidering (data fra ark 2). Da man ikke nødvendigvis kan huske hvilket firma hver chauffør arbejder for har jeg en formel i kolonne A på ark 2: +B2&", "&C2 = f.eks. "Anders And, Andeby ApS". Jeg har så en kolonne mere med Lookup, som finder firmanavnet på ark 2. Det gør jeg for at gøre det så let som muligt for bogholderiet at sende fakturagrundlag ud til underleverandørerne hver uge.
Problem 1: Lookup fungerer ikke hvis ark 2 ikke er korrekt sorteret, det fucker det op og viser forkerte firmanavne.
Problem 2: Hvis jeg ændrer f.eks. en stavefejl i et navn skal jeg lave søg og erstat på alle eksisterende data i ark 1, ellers fucker det op og viser forkerte firmanavne.
Dette kunne jeg måske leve med, hvis det kun var mig selv, der skulle arbejde med det. Men det skal fremtidssikres så andre kan arbejde med det uden væsentlig viden om excel.
Problem 3: Nu har jeg anvendt dette regneark i nogle måneder på et projekt. Nu starter et ny projekt og the big boss vil have kørselsdata i relevante mapper på sharepoint. Jeg kan få ovennævnte til at fungere som beskrevet, men hvis jeg skal hente navn og firma fra et andet regneark kan man tilsyneladende ikke bruge datavalidering. Så min løsning er et ny faneblad til et nyt projekt, men det vil the big boss ikke acceptere på længere sigt. Og jeg vil jo ikke skulle vedligeholde den samme database over chauffører og firmaer i to regneark. Der skal naturligvis kun være en central "database", så data kun skal vedligeholdes 1 sted.
Ideer velkomne!