Systemgendannelse virker ikke mere
Hej,Jeg bruger Windows 10 PRO med nyeste opdateringer.
Efter en opdatering for et stykke tid siden virkede systemgendannelse ikke mere. I et vindue kom meldingen: Der opstod en fejl på egenskabssiden. Der opstod en fejl i systemgendannelse. Fejl 0x81000203.
Jeg har forsøgt følgende 2 rettelsesmetoder:
1:
Tryk på Windows + R, skriv " gpedit.msc " og tryk på Enter. - Dette åbner konsol for Group Policy Editor.
Vælg Computerkonfiguration> Administrativ skabelon> - System> Systemgendannelse.
Dobbeltklik på Deaktiver systemgendannelse, og vælg - Ikke konfigureret.
Genstart din computer, og systemgendannelsen skal fungere.
2:
Det kan skyldes at tjenesten Øjebliksbillede af diskenhed ikke er aktiv:
I søgefeltet skriver du Tjenester og trykker Enter.
Rul helt ned i bunden for at finde denne tjeneste. I kolonnen Starttilstand står der sikkert Manuel. Højreklik på linjen og vælg Egenskaber. Her kan du ændre Starttilstand til Automatisk (forsinket start). Klik på OK, luk Tjenester og genstart computeren før du prøver igen.
Ingen af disse metoder virkede.
Hvordan får jeg igen mulighed for at oprette gendannelsespunkter ?
MVH Kjeld Aage