Avatar billede SaraSB Novice
01. december 2020 - 16:54 Der er 9 kommentarer

Kan man få feedback mån?

Hej,
Jeg har designet en del hjemmesider efter hånden, det er dog nyt for mig at lave en side til mig selv, kunne virkelig godt tænke mig feedback på min side; https://www.silverbeerg.com/

Jeg ved at webdesign er meget smag og behag, men vil virkelig gerne høre lige præcist din mening.

Tusind tak

Dbh Sara
Avatar billede Slater Ekspert
02. december 2020 - 07:36 #1
Er du rent faktisk interesseret i det, eller er du her bare for at linkspamme som 99% andre?
Avatar billede SaraSB Novice
02. december 2020 - 10:56 #2
Jeg er fra hjertet af virkelig interesseret i feedback og i at blive klogere på hvad andre synes og hvis det er noget jeg kan gøre bedre.

Hvis jeg bare gerne ville have et link så hade jeg bygget et link til et af mine seo-optimerede artikler i stedet for :-)
Avatar billede Slater Ekspert
02. december 2020 - 21:10 #3
I så fald er dette nok ikke det rigtige sted at komme, da som sagt langt de fleste der poster denne type spørgsmål bare er ude på at farme SEO-værdi ved at poste links på Eksperten, og ikke er interesserede i et svar - hvilket betyder at ikke mange gider svare her. Selvom problemet relativt let kunne gøres meget mindre, har Computerworld ikke gjort noget i lang tid.
Anyway, det var bare for at fortælle dig hvorfor din modtagelse måske ikke var overstrømmende, og at det altså ikke er noget personligt.

Mht. siden - jeg synes den er flot. Jeg kan virkelig godt lide det sort/hvide med én stærk kontrastfarve. Pæne billeder, rimelig pænt og overskueligt sat op.

Det første kritikpunkt der slår mig er, at der simpelthen er brugt for mange forskellige fonte og skriftstørrelser. Du har dit logo der er to fonte, så er der en uppercase Space Mono i din sprogmenu, en lowercase Space Mono i nogle af dine karruselpaneler, en Nunito i andre af dem - og nogle af dem er fede, andre ikke. Så har du en grå Space Mono i din "hej og velkommen" tekst, efterfulgt af en meget stor Nunito derunder. Så er der dine "100%" osv, der er i to forskellige fonte, hvilket er fint for det alene, men den præcise størrelse er heller ikke brugt før. Under det har du igen 4-5 forskellige under "online markedsføring", osv osv.
Ikke engang dine brødtekster rundt omkring er samme farve og/eller størrelse, og selvom du har holdt dig til to forskellige typefaces, så er de ikke konsistent brugt. Du har f.eks. overskrifter i begge.

Det giver et meget rodet og kaotisk udtryk, og er ikke så professionelt. Jeg ville anbefale at starte med at lave en designmanual, hvor du vælger 3-5 forskellige skriftudtryk (altså både typeface, størrelse, upper/lowercase og farve), og holder dig til dem over hele siden.

Næste der slår mig er, at der ikke virker til at være fokus på tilgængelighed overhovedet. Det bliver en større og større fokus i dag, og rigtig mange kunder forventer overholdelse af i hvert fald WCAG A standarden for accessibility.
Her der ikke meget af det. Det er umuligt at navigere siden med keyboard, mange ting er ikke fremhævede når de er markerede, kontraster er meget lave nogle steder, skriften er mange steder meget lille, og alt-tags på billeder er der ikke tænkt over.
F.eks. har dit profilbillede i bunden alt-teksten "20200129_130151 (5) (6)". Det hjælper jo ikke nogen noget.

Brug et WCAG værktøj som f.eks. axe til at finde problemer og ret de værste af dem.

Især din dropdown når man trykker på menuen i toppen er meget mikroskopisk. Teksten er stort set ulæselig. Og mindre detalje, men animationen når den menu vises og skjules er også for langsom. Det bliver irriterende at vente på. Lækre designdetaljer kan være godt, men ikke når det forhindrer en i at bruge siden.

Jeg ville også få nogen til lige at tjekke dine tekster igennem for grammatikfejl osv. De er ikke dårlige, men at få dem helt perfekte giver et godt indtryk, og der er ting som mærkelig kommasætning og ord der bør være sammensatte (f.eks. bør "erhvervs hjemmesider" være ét ord, og det samme med "butiks facader").

Endeligt synes jeg siden loader meget langsomt. Jeg ved ikke om det er One.com der bare er sløv eller Wordpress der igen er synderen - men jeg oplever at vente adskillige sekunder på første paint når cachen er tom, og det er ikke en god oplevelse, især når du gerne vil sælge websites.

Men rigtig flot side.
Avatar billede kurtba Ekspert
02. december 2020 - 23:23 #4
Rent teknisk kan jeg ikke bidrage med så meget, så det overlader jeg til Slater, men vil dog give ham ret i, at du nok "leger" for meget med mulighederne for forskellige skrifter og størrelser, samt at det ikke er alt, som er lige læsbart.
F.eks. opdagede jeg efter flere besøg på din hjemmeside, at du faktisk har et link til en underside midt i dit bjergbillede. Det er stort set usynligt, og jeg vil påstå, at mange vil overse det.
Så er der min akilleshæl, når man kalder sig professionel - så skal der styr på stavning og grammatik, som også Slater er inde på.
Det er der mange, som har problemer med, og det kan man ofte ikke gøre for, men når man skal levere professionelle tekster til andre, så må man finde en eller nogen, som kan hjælpe med at læse korrektur, inden man leverer til kunden.
Det er især din grammatik med punktummer og kommaer, som virkelig halter, men der er også en del stavefejl.
Jeg har kun brugt få min på lige at skabe et overblik, og herunder fulgte jeg dit link til hjemmesiden Sjællands Byg.
Jeg ville godt nok have været ked af, at få leveret et produkt, som grammatisk har så mange fejl, ligesom der også er en hel del stavefejl, hvoraf nogle er meget åbenlyse. Så det undrer mig, at de ikke har bedt om at få rettet det til.
Det virker simpelthen ikke professionelt med så mange fejl, og du kan risikere at miste potentielle kunder, når du henviser til hjemmesider du har lavet, med så åbenlyse fejl i teksterne.
Jeg har en ide om, at nogle af teksterne muligvis er leveret til dig fra firmaet, men så må du som den professionelle sørge for, at den bliver rettet til. Flere sætninger giver simpelthen ingen mening.
Jeg har kun set meget lidt, men f.eks. under Murer Sjælland er der virkelig en del sort tekst. F.eks.
"Især når reparationer på gamle murværk egenskaber"
Den tekst giver simpelthen ingen mening - og lignende er der flere af.
Så overvej at tage 500 kr. mere for en hjemmeside og få en til at hjælpe med at få tekster og grammatik til at så skarpt.
Avatar billede SaraSB Novice
03. december 2020 - 09:15 #5
For det første vil jeg jeg sige tusind tusind tak <3 Jeg er virkelig glad for jeres feedback og jeg kan virkelig bruge den til noget! Det er guld vært.

Jeg er bevist om at jeg har nogle (store) udfordringer med sproget, grammatik osv. da jeg er svensker, så knokler meget med at lære og at gøre det så rigtigt på dansk som muligt. (nogle gange går de også bare for stærkt).. :I

Jeg har har fået min kæreste at rette denne underside sammen med mig ; https://www.silverbeerg.com/koeb-ny-hjemmeside-wordpress/, tør næsten ikke at poste linket hehe, jeg forstår hvad du mener med at mange bare bruger forummet til linkbuilding, hvilket er forståeligt nok da de er en god linkmulighed, der er lige til. .. xD Udover alt SEO på ordet "Køb ny hjemmeside" synes i at grammatikken er bedre her, en hvad de er på de andre sider?
Kan jeg nøjes med at min kæreste hjælper mig (og samtidigt gør mig bedre), eller skal jeg betale min korrekturlæser til dette? Det vil koste mig mange penge, da jeg skriver meget. Mit spørgsmål er, hvor slemt er det? Vil jeg miste alt salg i fremtiden? (hjemmesiden er ny så den har endnu ikke nogle besøgende)

Alternativ kan jeg lægge mere vægt på at jeg samarbejder med en tekstforfatter, flere stede på hjemmesiden og mere fokus på at kunderne selve må stå for tekster, jeg tilbyder trods alt hjemmesider i den billige skala. Og hvis de vil have tekst med så koster det ekstra.

Ang. sjællands-byg.dk så er det min egen hjemmeside, min kæreste og venner er håndværkere, så de får bare de kunder der kommer ind. Så ingen kunde der er kommet i klem eller været ked af det. <3 Har lavet en masse hjemmesider bare for at dygtiggøre mig selv og kunne fremvise nogle forskellige designs osv. (man må jo starte et sted)


I har så ret med alle de fonter, det hade jeg selv set forbi! Virkelig et brugbart tips! Som jeg er superglad for! Også det med billeder og mangel af menu.

Jeg har nu lavet en to do list,

1. Styr på alle de forskellige fonter
2. Lave nogle ydelser sider og lave om menuen, så at den er mere almindelig og forståelig, og have priserne et andet sted.
3. Se igennem alle billeder
4. blive ved med at skabe indehold
5. Få læst korrektur sammen med manden og øve mig, eller evt. betale for det
Avatar billede Slater Ekspert
03. december 2020 - 12:48 #6
Der er stadig en del fejl i det.

Alle de steder der står "præcist" bør det være "præcis" uden -t.
Jvf: https://sproget.dk/raad-og-regler/Retskrivningsregler/retskrivningsregler/a7-20-39/a7-36-39-adverbier-og-adverbialer/a7-37-betydningsforskel-mellem-t-adverbialer-og-rene-adverbier

"en stort interesse" skal være "en stor interesse"

"godt i gang med dit søgende efter" bør være "godt i gang med din søgen efter"

"webdesinger" har en stavefejl

"så at du ikke ender" - "så at" er overflødigt og opfattes som lidt babysprog på dansk. Det skal bare være "så"

"hjemmeside løsning" skal være i ét ord

"Køb ny hjemmeside; af en dygtig webdesigner eller webbureau sørger for at du får en responsive webdesign" - denne sætning giver ingen mening.

Og så videre. Dette er kun i toppen og kun ved et kort kig - og jeg er ikke professionel korrekturlæser selv.

Selvfølgelig er det op til dig selv, om du synes det er vigtigt nok til at bruge penge på - og det er klart at dit svenske ophav er en forklaring på det. Det er klart også muligt at skrive tydeligere at du er svensk, eller lægge vægt på at du bruger tekstforfattere. Jeg ved godt det er sure penge at lægge for korrektur.
Men bare for at tale for mig selv, så bliver jeg lidt skræmt væk af websites med mange stave- og grammatikfejl. Det virker bare ikke så professionelt og seriøst.

Uanset hvad, held og lykke med det. Det er tydeligt du har talent.
Avatar billede SaraSB Novice
03. december 2020 - 13:25 #7
Igen tusind tak for alt din input :-)
Avatar billede Mathias MN Juniormester
17. december 2020 - 09:28 #8
Hej Sara,

Alt i alt synes jeg faktisk at det er en virkelig flot side.

Dog er det stadig nogle forbedringer der kan laves i forhold til at lave det mest optimale responsive design.

På mobil kan man let komme til at scrolle for langt ned ved din menu, hvilket ender ud i en hvid skærm uden indhold.

Du kan lige hurtigt teste det på Chrome ved at gøre følgende. 1) Højre klik et tilfældigt sted på siden 2) tryk undersøg 3) I menuen øverst kan du vælge en tilfældig mobil 4) Åben menuen og scrolle

Som eksempel kan jeg henvise til denne her webshop som er ret tung i forhold til billeder, animationer og lignende: https://www.bikester.dk/

De formoder dog stadig, at skabe en meget responsiv oplevelse fra et mobil perspektiv.

Selvom din branche hovedsageligt er B2B, så er det stadig meget vigtigt, da det kan virke uprofessionelt - Især når du er freelance webdesigner

Håber at du kunne bruge feedbacken! :-)
Avatar billede SaraSB Novice
17. december 2020 - 10:57 #9
Tusind tak Mathias, jeg bøvler lidt med den menu, som er lavet som en pop up i elementor, hvis du gider må du endelig kigge igen https://www.silverbeerg.com/ og se om du synes at det er blevet bedre.

Jeg har prøvet den metode som du anbefalede i chome, de ser fint ud der, men på min mobil så hakker det lidt på mobilskærmen. 



:-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester