Fælles forbindelse - ulovligt eller lovligt - fælles ansvar for brug
Måske et uklart spørgsmål/forklaring , men jeg er en gammel mand med meget lidt it-viden og alligevel irriteret på alle de "kloge" og forskellige svar jeg får
Hvad gør man i en boligforening med 10 hustande og med 1 fælles forbindelse. Anbragt hos 1 husstand med router og 10 forbindelser Denne ene forbindelse deles nu med 10 hustande via router og kabel til hver enkelt husstand. Et stik i hver husstand og her tilslutter hver en wifi-router. Der er fast ip adresse Kan 1 husstand "blokerer" forbindelsen ved f.eks at downloade film, streame, se tv osv - så vi andre får langsommere forbindelse. Tager vi forbindelsen fra denne person vil vi så få bedre forbindelse igen
Vi deles om hastigheden. Får vi en tiendedel hver? Kan vi kontrollere hvordan andre bruger forbindelsen? Kan man se udefra hvem der downloader evt børnepornografi, bombefremstilling eller andre ubehageligheder.
Jeg spurgte eksempelvis Stofa om man kunne oprette en forbindelse til 10 individuelle husstande og få rabat. Deres svar at hver enkelt husstand skulle lave individuel aftale??
Det er jeg bange for at du ikke får noget svar på - for alle spørgsmål kan besvares med "Ja" eller "Nej"...
Det afhænger hvad det er for en hovedrouter I har - er det blot en almindelig router beregnet til hjemmebrug, vil der ingen "intelligent" styring være overhovedet, og ja, så vil ham der henter ulovlige ting og henter store filer, få en stor del af kagen i forhold til andre. Præcis hvor meget hastighed han får, afhænger af den enkelte routers algoritme - men det vil hurtigt kunne mærkes på de andres hastighed. Ligeledes vil der ikke være nogen logning af, hvilke sider der besøges.
Men er det en avanceret router, beregnet netop til at dele netværket ud til undernetværk, så vil der også kunne laves "load balancing", så én bruger ikke lægger beslag på det hele. Og der vil også kunne sættes logging op, så man kan se hvilke sider der besøges. Men hov - så er I jo også inde på noget potentielt persondatalovgivning, så det skal altså sættes op af nogen I har tillid til, og som har styr på det.
Modsat - den simple router vil dele samme netværk ud til jer alle, så alle potentielt kan se alle de andre maskiner - det er også noget der skal overvejes.
I gamle dage var det almindeligt, at internet udbyderen skrev i betingelserne, at internetforbindelsen KUN måtte bruges af én husstand - netop for at undgå at man gik sammen... - og vi kan altid diskutere om ret og rimelighed - men står det i betingelserne, er det jo det der gælder... - og derfor har de nok også en pointe i at alle skal lave en individuel aftale. Men man kan vel altid kontakte andre udbydere, og høre om de har en bedre aftale...
Flot flot svar - det kræver vist jeg skal læse det flere gange, men tusind tak for en detaljeret forklaring. Jeg må se hvad det betyder for os
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.