Avatar billede hherskind Mester
16. september 2020 - 01:33 Der er 9 kommentarer og
3 løsninger

Geninstallation af Windows 10 Home

Min bærbare slæber sig af sted, så jeg vil gerne rydde hele tandsættet og geninstallere Windows fra bunden af.
1) Kan det lade sig gøre med en Windows 10 Home, der er en opdatering af Windows 7, der oprindeligt lå på maskinen?
2) Hvordan skulle det i givet fald udføres?
3 ) Undervejs kunne jeg godt tænke mig at formatere harddisken, hvis det er muligt?

Der er tale om en HP ProBook 4520s.

På forhånd tak!
Avatar billede ole_madsen Ekspert
16. september 2020 - 07:34 #1
Ja, det kan sagtens lade sig gøre - men du kan risikere at møde nogle små udfordringer undervejs - så skriver du bare og spørger.

Du skal på https://www.microsoft.com/da-dk/software-download/windows10 trykke på knappen "Download værktøjet nu". Så skal du have en 8GB usb-stick, som du ved hjælp af værktøjet danner en USB-installations stick med.

Den sætter du i PC´en, genstarter den, og tapper på F12 (eller F10 - afhængig af model) for at komme i "Boot menu" og vælge at starte på USB-sticken.

Under installationen bliver du spurgt hvor du vil installere - du skal her slette alle partitioner på harddisken og gå videre uden at oprette ny.

Nu vil Windows blive installeret på ny på harddisken, og harddisken er fuldstændig renset.
Avatar billede FinnRasmussen Ekspert
16. september 2020 - 08:05 #2
Du vil få mærkbar effekt af en nyinstallation, når den nuværende er en opgradering af en tidligere Windows 7.
Avatar billede Poko1 Ekspert
16. september 2020 - 08:24 #3
Hvis du vil installere en ren Windows 10 så indsæt dit USB Flashdrev med installations mediet i en USB  port tryk på ESC. tasten og vælg F9. Gælder for HP:
https://ibb.co/7WW2JQH
Avatar billede hherskind Mester
16. september 2020 - 09:06 #4
Tak for super svar, som jeg nok skal kreditere.

Ole Madsen:
1) Du nævner, at der kan opstå mindre udfordringer undervejs. Jeg har bemærket, at en ny Win 10 Home OEM kan købes for 119 kr. Vil jeg kunne slippe for nogle af udfordringerne ved at gå den vej i stedet?
2) Er der noget til hinder for at placere installationsmediet på et eksternt USB-drev frem for på en USB-stick?
Avatar billede FinnRasmussen Ekspert
16. september 2020 - 09:22 #5
Vær opmærksom på, at det eksterne drev vil blive formateret, så der kan bootes fra det. Alt andet indhold vil være fjernet.
Avatar billede Poko1 Ekspert
16. september 2020 - 09:27 #6
#5 nu er der ikke store chancer for at en Labtop har flere Harddiske
og slet ikke en 15,6"
Avatar billede FinnRasmussen Ekspert
16. september 2020 - 09:33 #7
#6 Det er et eksternt drev.
#4 Ingen grund til at købe en ny licens. De små udfordringer vil være de samme.
Avatar billede Poko1 Ekspert
16. september 2020 - 09:35 #8
Undskyld Finn jeg var for hurtig læste som ekstra drev!!!!
Avatar billede ole_madsen Ekspert
16. september 2020 - 10:22 #9
Nej, køb ikke en licens. Det er blot en produktnøgle - du har samme ulejlighed med at lave medie m.m.

Din nuværende maskine der er opgraderet til Win10 har fået tildelt en licens. Når/hvis installationen spørger efter en produktnøgle, klikker du videre uden at angive en nøgle. Når maskinen får fat på internettet, bliver Windows automatisk aktiveret, fordi du har haft Win10 på tidligere.

Ja, du kan sagtens bruge en ekstern disk som installationsmedie - men som Finn skriver, bliver den slettet i forbindelse med at den bliver lavet til installationsmedie.
Avatar billede FinnRasmussen Ekspert
16. september 2020 - 11:06 #10
Hvis du følger poko1's vejledning i #3 tror jeg ikke, der er flere små udfordringer.
Avatar billede Tim Haynes Praktikant
25. september 2020 - 12:27 #11
Foretag en ren installation med formatering af drevet C. Du har allerede værktøjerne.
Avatar billede hherskind Mester
25. september 2020 - 12:59 #12
Tim. Mener du på samme måde som beskrevet i #1?
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester