Avatar billede Poulrisskov Juniormester
12. september 2017 - 00:24 Der er 9 kommentarer

Idéer til logo.

Kære eksperter
Vi er to gutter, som vil forsøge os med et digitalt showroom til veteranbiler.
Vi har købt domaine - men slås lidt med et brugbart logo.
På et tidligt tidspunkt, hjalp FinnRasmussen med en "Sammensmeltning af logoerne fra Maseratti, Alfa R og Ferrari". Af frygt for rettigheder tør vi ikke bruge disse ellers glimrende forslag.
Vi har forsøgt at tegne en skitse (= et udkast til et udkast til en kladde til et bud). Kan dog ikke se, at man kan uploade den grafik fil i spørgsmålet.
Så jeg prøver med en verbal beskrivelse:
Domainet står som en "overbue" i en fond/skrifttype, der henleder tankerne på "gamle dage", fx. fra http://www.1001fonts.com/vintage-fonts.html
2 steder - mellem de 3 led i domainenavnet, er tænkt 2 stempler fra en V-motor.
Synes det kunne være fedt, hvis stemplerne er animerede ("pumper" stille og roligt) (når de præsenteres digitalt).
Under buen med domainenavn (animerede stempel), er tænkt fronten at en sportsvogn - uden tydelige assosiation til et bestemt bilmærke.
Vi overvejet, om kølergitteret måske skal ligne en smilende mund? - og lygterne øjne? måske skal det ene "øje" blinke? - altså á la en emoji.
Måske noget helt andet?
Hvis nogen kunne være behjælpelig, vil vi være meget taknemmelige.
Alle forslag modtagesmed kys-hånd.
Vores foreløbige, primitive skitse kan fremsendes - henvendelse på poulrisskov_snabel_a_gmail....
Avatar billede Christian Futtrup Juniormester
12. september 2017 - 19:29 #1
Jeg kan desværre ikke være til meget hjælp, hvad der angår logo design. Dog vil jeg gøre opmærksom på, at I med fordel skal tænke på, at I med fordel også skal overveje, hvordan det vil se ud på visitkort, sort/hvid, etc.
Avatar billede milter Ekspert
12. september 2017 - 20:26 #2
Jeg er måske lidt gammeldags på det område, men efter min mening virker et logo med animationer "billige". Et godt, simpelt billede uden krummelurer og blinkende billygter har meget lettere ved at tænde for de rigtige kontakter i min hjerne, så jeg får lyst til at klikke videre. Og jeg har været bidt af biler af biler og teknikken i dem i mange, mange år, så måske er jeg for gammeldags :-)

I kan uploade jeres skitse til f.eks. billedeupload.dk/ og derefter kopiere linket i et nyt indlæg i forummet her.
Avatar billede J. Nielsen Ekspert
12. september 2017 - 23:52 #3
En gang var det meget på mode med roterende logoer, gerne med 3D bogstaver.
Det er det ikke længere. Derfor synes jeg heller ikke et animeret logo er godt.

Jeg tror heller ikke I skal overvurdere logoet i starten, det kan altid ændres. Start med et simpelt logo

Prøv evt. en af de "Vintage Fonde" i kigger på evt. med en "plakette" som baggrund der leder tanken hen på et bil-logo af den type der er klæbet på bilerne.
Tænk fx. på Fords logo, en gammeldags skrift på en enkel oval plakette.

Fx. font Fx. "Team Spirit", "Airstream NF" eller andre
Avatar billede milter Ekspert
13. september 2017 - 12:31 #4
Har I overvejet at lede på nettet efter gratis billeder, evt. clipart:

https://goo.gl/mqq6fh
Avatar billede Poulrisskov Juniormester
13. september 2017 - 21:24 #5
Kære alle 3.
Glimrende idéer og input I kommer med, tak for det!

På baggrund af jeres input, er vi nok blevet enige om, at vores oprindelige idé ikke er optimal. Primært fordi det er for detaljeret. Og sekundært fordi I har ret mht. animationer.

Vores domaine hedder iøvrigt vintagesportscars.dk

Vi har derfor "leget" videre, jf. nedenfor (kunne ikke få billedeupload.dk til at virke - formentligt min mac, der ikke fungere sammen med hjemmesiden?).
https://ibb.co/gGZj1v

Jeg er bestemt ikke nogen kunstner, derfor - lad mig knytte et par kommentarer:

Idé er A. Vores første udkast. Den er så godt som skrottet.

Ide nr. B og C, skal forestille 2 stempler fra en V-motor, der kan symbolisere V'et i vores navn samt et hjul fra en racerbil, hvor den udfyldte del dels skal udgøre "trædefladen" på et slicks-dæk (set skråt forfra), og dels er tænkt som bogstavet C (som i sidste led i vores navn).

Ide nr. D. Her har har vi så forsøgt at integrere bogstavet S (midterste led i vores navn).

Vi synes vi er lidt låst i vores fantasi  - men har også overvejet at lege med farverne rød, gul og grøn (trafiksignal).

Hvis nogen ligger inde med forslag/ideer/forbedringer eller lignende, hilses det yderst velkomment ;-)
Avatar billede J. Nielsen Ekspert
13. september 2017 - 23:45 #6
Der ser ikke helt klart ud endnu

A: Den oprindelige ide med en buet skrift over et billede af en bil er ikke god som logo men måske nok som en "illustration" på siden. Evt. kan den forsimples til et logo dvs. drop bilen eller stemplerne
1. Udskift billedet af bilen med et større stempelbillede hvor stemplerne rækker op i mellemrummene mellem Vintage Sports Cars
2. Eller brug billedet af bilen i stilistisk form alene uden de flyvende stempler i mellemrummene.

B og C: To stempler direkte på et hjul? Meget mystisk.
Desuden er selve navnet meget lille i dette logo, og vil være svært at læse i lille gengivelse.

D: Den er helt gal, to hjul oven på hinanden? Et vertikalt logo er heller ikke godt, det bliver ofte gengivet meget småt, et logo bør være kvadratisk eller horisontalt aflangt. Det kan være aktuelt at lave begge dele idet fx. Youtube og Facebook anvender kvadratiske billeder. Mange wordpress temaer har det bedst med horisontale logoer.

Hvorfor er der i det hele taget så meget fokus på disse stempler? Jeg kan forstå de skal ligne et V, men det fremtræder ikke rigtigt i logoerne. Det nemmeste er at lave et hurtigt logo med en af de "vintage" fonte I har fundet, lav en simpel plakette som baggrund (check fords logo for at se hvad jeg mener), så er I igang. Hvis stemplerne absolut skal med så lav dem som det første "V" på en stilistisk måde der ligner selve skrift-typen. Det er meget vigtigere at få hjemmesiden i luften og få afprøvet ideen.
Avatar billede Poulrisskov Juniormester
14. september 2017 - 00:10 #7
Enig jnielsen - det er ikke "klart endnu". Det er derfor vi har brug for hjælp!
Synes godt om dit forslag A1 - selvom vi tvivler på A, som sådan.
Ad. B og C. Synes du det er så mystisk? Man har to centrale dele af en bil, hvor man "visuelt genbruger" krumtap og centeret af en fælg. Det kan godt være det er skørt, men vi er som sagt "låst" i vores tankegang.
Igen, du misforstår mig. Stemplerne er bestemt ikke en must - men vore hjerners begrænsede kapacitet er indtil videre ikke kommet på andet - beklager.
Jo, ja...siden skal i luften....men det er vi slet ikke klar til indholdsmæssigt endnu.
Tak for input.
Avatar billede milter Ekspert
14. september 2017 - 18:18 #8
Som #1 antyder, hvad nøjagtigt skal logoet bruges til? Hvis det kun skal være et logo, så duer det ikke med en masse tekst, stempler og andet forvirrende fyld. Hvis det kun drejer sig om det billede, som netbrugere først ser øverst, når de åbner jeres side, så er det en anden sag. Så kan I godt tillade jer lidt mere "fyld", selv om det dog stadig helst ikke må overdrives.

Skal websiden kun bruges til billeder og tekst om veteranbiler fra og for interesserede entusiaster, eller er der også en kommerciel del?
Avatar billede jalved Ekspert
15. september 2017 - 21:02 #9
Hold det simpelt, hvis I skal lave et logo. Man kan ikke bruge et logo til at fortælle altm muligt.

Der er også mulighed for at bruge selve titen på hjemmesiden som "logo". Med en interessant font eller sjov måde at skrive det på.

I kan sagtens klare jer uden logo. Det vigtigste er sidens indhold i sig selv. Brug hellere energien på det s- selvom et flot logo selvfølgelig tit kan være prikken over i'et.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester