Jeg arbejder i en wordskabelon, jeg ikke selv har lavet. Jeg har på en side lavet tre kolonner. Det har medført, at siderne efterfølgende ikke har de rigtige sidetal. Den går fra side 58 til side 1? Ved at aktivere sidehoved og fod kan jeg se, at den "hopper over" til sektion 3. Hele dokumentet er altså sektion 1 (med rigtig sidefod), og pludselig er den sektion 3? Hvordan får jeg hele dokumentet til at være sektion 1, men beholder den ene side med tre kolonner?
Antal spalter knytter sig til sektioner. Du kan ikke have forskelligt antal spalter i et dokument uden også at have sektionsskift. Hvis de 3 spalter er midt i dokumentet, er der minimum 3 sektioner. Desuden gælder, at enhver sektion potentielt har 3 sidehoveder og 3 sidefødder, som er uafhængige af hinanden (første side, lige sider, øvrige sider - de to første typer er kun i brug, hvis Speciel første side og Forskellig lige og ulige er slået til i Sideopsætning).
Du kan sætte sidste sektion til at tælle videre fra forrige sektion: 1. Gå til sidefod eller sidehoved (hvor sidetallet er) i sidste sektion - gøres lettest ved blot at dobbeltklikke der, hvor sidetallet er). 2. Højreklik på sidetallet og vælg Formatér sidetal. 3. I dialogboksen Sidetalsformat, vælg Fortsæt fra forrige sektion. 4. Klik OK.
Så skulle sidtallet være OK. Hvis det ikke er, har du sandsynligvis forskellig indstilling for første side og/eller lige sider i de forskellige sektioner (tjek i dialogboksen Sideopsætning > fanen Layout).
TIP 1: Slå formateringsmærker til (Ctrl+Shift+8 eller klik på ¶ på fanen Hjem). Så kan du se sektionsskift og alle andre tegn, som ellers ikke kan ses. TIP 2: Højreklik i Statuslinjen nederst i dokumentet og sørg for, at der er flueben ved Sektion. Så kan du altid se i Statuslinjen, hvilken sektion, du er i.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.