Boot til linux-USB på fast-boot Pc uden adgang til windows 10
Jeg har en pc med fast boot og windows 10. PC'en har en touchskærm, der er defekt, så nogle punkter konstant aktiveres på skærmen. Det gør det umuligt at komme ind i windows 10, fordi man f.eks. ikke kan skrive koden til at logge ind. Den defekte skærmdriver aktiveres også ved fejlsikret tilstand.
Nu kunne jeg godt tænke mig at installere linux på pc'en, da jeg er træt af windows 10. Touchskærm driveren er nok også i linux, men den kan jo deaktiveres.
Mit spørgsmål er derfor: hvordan får jeg min fast boot pc til at boote op i en linux-usb-nøgle, når jeg ikke har adgang til windows? I gamle dage var det vist F8 man trykkede på, men det kan man jo ikke længere med fast boot. Kender i nogle andre metoder?
Den nye QNAP TS-433eU kommer i et slankt 1U rackmonteret design med kort dybde, som passer perfekt i trange rum – ideelt til fleksibel installation.
5. december 2024
Slettet bruger
10. december 2016 - 13:05#1
Hvis du vil køre Linux fra en USB flash, har du ikke brug for windows. Du henter bare en Linux Iso feks. Linux Mint og lægger den ind på en USB. Husk at du skal bruge Rufus eller andet, for at gøre USB bootbar. Den må ikke bare kopieres over, det virker ikke. https://www.linuxmint.com/download.php
@valby1: Det er allerede klaret - jeg har linux liggende bootbart på en USB nøgle. Mit problem er ikke at lave nøglen, men få pc'en til at boote up fra USB. I gamle dage kunne jeg tilgå bios og trykke F8 for at gøre dette, men fordi pc'en nu har fast boot har jeg indtil videre kun fundet det muligt at boote fra USB, hvis man kan tilgå Windows. Det kan jeg så bare ikke - så mit spørgsmål er, om i har kendskab til en mulighed for at boote til USB udenom windows.
Synes godt om
Slettet bruger
10. december 2016 - 13:26#3
Hvis USB står i bios som 1ste boot, og det kun er fast boot som forhindrer det, så fjern fast boot. Der bootes jo alligevel.
Synes godt om
Slettet bruger
10. december 2016 - 13:30#4
Mener du, at det er en defekt driver, som er årsag til at touchskærmem er defekt? Hvis det er sådan, kan du køre en ny windows ind.
@valby1: Jeg ville gerne ind i bios og slå fast mode fra, men man kan kun komme ind i bios, hvis man genstarter uden fast mode - og det kræver adgang til windows 10, hvilket jeg ikke har pga. defekt touch skærm. Jeg ville også gerne ind i bios og sætte USB til 1. boot, men det kan jeg ikke af samme grund.
Jeg tror ikke det er driveren der er defekt, men skærmen. Skærmen ser fin ud, men den har en 5-6 punkter på touch delen der konstant er aktiv. Altså lige som hvis du havde en mus der konstant aktiverede disse 5-6 punkter. Dette tror jeg er en fejl i selve skærmen, men det kan slås fra ved at deaktivere en touch driver til skærmen. Så er kun skærmen aktiv og skærmen virker som om den ikke havde touch.
Jeg har tidligere slået den fra og så virker pc'en fint. Men en opdatering fra windows 10 (der tvinges automatisk ind) har aktiveret driveren igen. Selv i safe mode er den også aktiv.
Så jeg vil egentlig bare have windows helt ud og linux helt ind, fordi linux er nemmere at styre. Problemet er bare jeg ikke kan komme ind i bios og jeg kan ikke boote op til USB, fordi det har windows 10 krævet skal ske gennem dem.
@220661: Driveren til selve skærmen og til touch skærmen er 2 drivere, så man kan slå den ene fra så er det en almindelig skærm. Tastatur fungerer ikke, fordi du samtidig har en mus (i form af en touch skærm) der hele tiden trykker på 5-6 punkter på skærmen samtidig og dermed fjerner fokus fra det tastaturet har gang i.
Man skal kunne komme i bios uden windows. Det sker under boot. Så snart man ser et logo, trykker man - eller tapper i nogle tilfælde - på F12 eller F1, eller hvis det er en Asus, holdes Esc nede.
Synes godt om
Slettet bruger
10. december 2016 - 13:56#12
Sæt et andet tastatur til USB. Har du kun et gammelt med rundt stik, fås en billig adabter.
@220661: Ja, det er forsøgt med mus. Det er en laptop, så her er touchskærm og pc jo i samme enhed. Ellers kunne jeg bare prøve med en anden skærm.
@valby1: Det med bios og det med at holde en tast nede under opstart, kunne man i gamle dage. Men det er det der er slået fra ved fast boot (noget nyt der blev indført omkring windows 10 på nye pc'er). Formålet var hurtigere opstart, men det er ret irriterende.
Jeg har også prøvet med både andet tastatur og mus. Men fordi skærmens indbyggede mus (touch) hele tiden trykker på skærmen, kan intet andre fjerne fokus fra det.
Synes godt om
Slettet bruger
10. december 2016 - 14:09#14
Prøv at tage Harddisken ud. Det er een af de få ting, som plejer at være let på en bærbar. Hvad hedder computeren?
Synes godt om
Slettet bruger
10. december 2016 - 14:11#15
Ps. Harddisken er måske sat fast med et kort kabel, så værd lidt forsigtig med det.
@valby1: Det er en HP pavilion touchsmart 15-n029so. Hvad tænker du jeg skal gøre med harddisken, når den er taget ud?
Synes godt om
Slettet bruger
10. december 2016 - 14:19#17
Du skal ikke umiddelbart gøre noget ved harddisken (med mindre du vil slette den) Du skal bare prøve at komme i bios uden disken, det må kunne lade sig gøre.
Synes godt om
Slettet bruger
10. december 2016 - 14:22#18
Formålet for dig er jo, at kunne boote op på Linux. Og når du kan det, kan du også installere den -hvis du vil det.
Jeg tror det er fordi BIOS på nyere pc'er er afløst af UEFI. Kan det passe at USB nøglen så skal være formateret med NTFS, og ikke FAT, for at kunne boote?
Synes godt om
Slettet bruger
10. december 2016 - 14:29#20
Jeg ha UEFI, men har ingen problemer med at komme i bios. Nej USB plejer at være formateret med fat32. Jeg mener det kan læses af Linux, som om de selv kører med EX4.
Synes godt om
Slettet bruger
10. december 2016 - 14:31#21
Men det plejer mediet selv at sørge for. Formaterer selv USB stikken.
Hvis du slukker laptoppen helt (holder powerknappen inde i mere en 5-10 sek.), skulle den gerne starte op med logo, så du kan trykke på tast for at komme ind i BIOS - også selvom det er UEFI.
Tusind tak allesammen, det virkede at trykke ESC gentagne gange under opstart. Så fik jeg en menu frem hvor jeg bl.a. kunne vælge BIOS. I BIOS kunne var UEFI boot aktiveret og USB 1. prioritet, men det har jo ikke fået den til at boote ind i USB (muligvis fordi filsystemet ikke var NTFS).
Jeg aktiverede så Legacy Boot i stedet og satte USB til 1. prioritet og så virkede det. I Linux Mint var det nemt at deaktivere touch screen driveren med terminalen.
Synes godt om
1 synes godt om dette
Slettet bruger
10. december 2016 - 19:05#25
Godt nok. Selvfølgelig kan man komme i bios - med lidt besvær måske :-)
Du har ret - men jeg synes altid HP har gjort det meget besværligt. UEFI har ikke gjort det nemmere. I gamle dage skulle jeg kun ændre boot rækkefølgen og ikke tænke på at ændre til legacy mode.
#29 - Det er jo netop det, han ikke kan. Som han skriver oppe i #0 og et par gange mere, så spænder defekten i touch-delen ben for at lade ham logge ind i Windows.
#31 Det er jo netop pointen - han kan ikke få lov til at logge ind i Win, hverken i normal eller fejlsikret tilstand, så den kan ikke disables fra Windows.
#32 Det er også et rigtig godt bud, men det kræver adgang til recovery delen, men selv her er touch skærmen også aktiv. Man kan godt tilgå en fejlsikret tilstand hvor touch skærmen ikke er aktiv, men det kræver at man er logget ind i Windows og vælger at næste gang man genstarter skal den starte op i denne type af fejlsikret tistand.
Jeg tror du misforstår forslaget - det afhænger ikke af noget som helst andet, end den partition med Windows, du forsøger at starte op; det er netop derfor, jeg foreslår dig at redigere din Registreringsdatabase offline, f.eks. fra en installations-DVD med samme Windows-version.
Jamen med nyere computere (f.eks. den der er tale om her) hører der jo ikke en installations-DVD med, men i stedet er der en recovery partition som man booter op i. Det har jeg prøvet, men her er driveren også aktiv. Eller kan man selv danne sådan en DVD?
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.