Avatar billede Deeds Juniormester
01. august 2015 - 12:11 Der er 14 kommentarer og
2 løsninger

Råd ift. backup med ekstern harddisk/usb/andet

Hej, jeg har et spørgsmål vedrørende sikkerheden ved brug af eksterne hardiske/usb'er eller andet former for backup. Og med "sikkerhed" mener jeg netop i forhold til at man har noget elektronik som ikke går i stykker (hvis man dog nogensinde kan få en garanti for det?).

Mit spørgsmål skal heldigvis ses som forebyggende da jeg ikke har nogen IT problemer pt, men jeg ønsker svar på om man kan føle sig sikker på at alle ens filer og dokumenter ikke pludselig fra den ene dag til den anden forsvinder på sin eksterne harddisk? Jeg har netop hørt fra en bekendt at hun mistede alt pga. hendes eksterne gik i stykker og al information var ikke til at redde!

Det gør mig nervøs, da jeg selv i lang tid har brugt ekstern harddisk og altid har den tilkoblet via usb-ledning til min computer (fremfor at have alt liggende på et drev på computeren, hvor et nedbrud så kan fjerne alt).

Er ekstern harddisk en sikker nok løsning? Eller er det mere sikkert at overføre alt til et usb-stik (som dog ikke har nær så meget plads som ekstern). Eller er der andre smarte og sikre muligheder som er endnu bedre - eller bare gode råd i forhold til brug af ekstern?
Avatar billede 220661 Ekspert
01. august 2015 - 12:29 #1
Der kan ske fejl på både ekstern og USB medier. Jeg har dog den ide at  disse medier ikke skal være tilsluttet hele tiden. Der er ikke behov for at de kører med og derved kan slides unødvendigt. Jeg har mine billeder og dokumenter 3 steder. På computeren og på 2 eksterne som backup (i alt 3 steder). Og det har altid været nok for mig.backup har jeg taget efter behov med Allway Sync som der er gratis at bruge.
Avatar billede Slettet bruger
01. august 2015 - 14:21 #2
Det er der ikke noget nemt svar på.

Taler vi om virksomheds data eller privat data?

Hvor vigtig er dine data, og hvilke mængder?

Der er ikke nogle medier du kan stole blindt på, og tro at bare du har taget backup, så er de sikret for altid. Det er de ikke.

Du skal tage backup.
Du skal teste din backup.
Og du skal have en backup uden for bygningen (off-site). Og helst i en anden by.

De hyppigste årsager til data tab er:
1. Bruger fejl. Brugere sletter eller overskive ved en fejl.
Nogle har deres vigtige data på en USB memory stick, men undlader at bruge sikker fjernelse.
2. Virus.
3. Tyveri.
4. Brand.

Hvis vi taler om privat data. Så er her hvad jeg gør. Det er den lav praktiske, og jeg har styr på min data, men det tager lidt tid.
Digital video: Er det der fylder mest og tager længst tid.
Vi har en DVD brænder, der kan tilsluttes direkte til camaraet, og det/den brænder i AVCHD format på DVD. Det kræver så bare en blueray afspiller at se direkte.
Jeg tager 2 kopier, og tester dem i et andet drev.
Herefter kopier jeg dem ind på min disk. Og kopiere dem over på en netværks disk.

Billeder fra digital camera og telefoner. bliver kopieret ind på flere PC'er. Og på netværks disken.

diverse små dokumenter, er på PC og netværks disk.

Der udover har jeg 5 eksterne USB diske, som jeg kopiere over på fra tid til anden.

Så opbevarer jeg det ene sæt DVD'er og den ene USB disk i en anden by.
5. Tekniske fejl.
Avatar billede 220661 Ekspert
01. august 2015 - 14:37 #3
#2 livrem og seler :-)  du er dækket rigtig  godt ind
Avatar billede Slettet bruger
01. august 2015 - 15:58 #4
#3 Ja :D.
Avatar billede jensenjs Juniormester
01. august 2015 - 16:59 #5
Først min tilslutning til de andre kommentarer:
Jeg er af den mening at der bør være mindst 3 kopier og af dem skal den ene være en man rent fysisk kan gemme af vejen i tilfælde af alt lige fra indbrud til brand og vandskade.

------------------------------------
En lektie i hovmod står for fald :-)
------------------------------------

OG SÅ blander jeg lige en nylig historie her fra, blandt dem jeg virtuelt har udvekslet erfaring med gennem årene.

Jeg har udover krypteret datadrev,hvor alle data på de enkelte maskiner er krypteret og konstant har backup på min NAS (som ligger bag en DMZ lignende opsætning, eller sagt på en anden måde sin egen router på lokalnettet) og denne NAS, hvor jeg såmænd slet ikke bruger de mange fine features og bare bruger disken direkte, den NAS bliver så "backupped" på et tilsluttet USB drev, med et simpelt tryk på fronten af NAS helt som normalt på de fleste NAS-servere.

Jeg havde desværre ikke på daværende tidspunkt råd til en NAS med plads til to eller flere HDD så jeg kunne lave et raid. Indbrud og 65.000 i ærgerlige udgifter.

Og så har jeg selvfølgelig en ekstern USB3 boks hvor jeg kan skifte HDD, hvis det skulle blive nødvendigt.


Jo jeg har check på det hele!!!!!


OG ALLIGEVEL, gu har jeg ej, jeg har lige totalt smadret en vigtig fil, jeg glemte alt om at enten erstatte den med en af de enenu ikke overskrevne i en af de andre backups, så jeg måtte genopbygge de sidst indskrevne data og lave en ny fil.

DYGTIG mand :-/

Og som om det ikke var nok, i går den 31/7-2015 ville jeg rydde op i min fine W10 preview build 10240 som jeg har kvit og frit som flere andre også har.

Jeg afinstallerede mine betalingssoftware of af-registrerede dem.

Jeg valgte så at lade W10 genoprette sig selv men lade den beholde data, de befandt sig godt nok på D: drevet i rimelig sikkerhed, jeg havde dog taget backup af dem.

W10 gav mig muligheden for kun at genoprette det drev Windows var installeret på, fint nok, jeg blev spurgt om jeg havde lavet er genoprettelsesdrev, det havde jeg, da jeg lavede det anbefalede W10 at jeg testede det først DET GJORDE JEG IKKE, FOR JEG VAR JO SEJ!!!!!.

Kort fortalt, det gik galt og jeg har mistet W10 preview build 10240 registreret og gokendt heltperfekt omend lidt krævende til den maskine det var på men fint nok. (software værdi på 1990 kr.) direkte i vasken fordi JEG VAR DEN DYGTIGE IT EKSPERT GENNEM ca 40 år.

Tja sådan er der så meget :-)
Avatar billede 220661 Ekspert
01. august 2015 - 19:10 #6
#5 Synes om din kommentar. Træerne vokser trods alt ikke ind i himlen, og det er dejligt at se at it eksperter med så lang erfaring kan hoppe i med begge ben. Så behøver en halv amatør som jeg er, jo ikke være ked af det hvis jeg dummer mig en smule :-) . Men noget lærer man jo hver gang man dummer sig. For 15 år siden da jeg startede at bruge computer havde jeg ikke noget sikkerhedsnet. Det kostede et par geninstalleringer og lidt tabte filer. Efter dette fik jeg Norton Ghost på diskette, og efter den tid har jeg altid brugt image programmer, og haft personlige filer på andre drev. Det har efterfølgende gjort at jeg ikke har mistet filer :-)
Avatar billede jensenjs Juniormester
01. august 2015 - 20:57 #7
#6

Ja man kan ikke andet end at accepterer at man har dummet sig og komme videre, det er bare vigtigt at erkende man selv har været skyld i det.

Og på vig virker du nu ikke som en halvamatør, du er kommet med mange fornuftige indlæg jeg selv har gjort brug af, da de små grå ikke er blevet opdateret/opgraderet de seneste ca. 5 års tid.

Og rent faktisk har jeg egentlig hygget mig med at få W8.1 disken op at kører igen op få den "up to date"

Og den kører faktisk hurtigere på denne svage maskine end W10 gjorde.
Detvar da også min følelse allerede da jeg i sin tid lagde W10 på, at den virkede mere ressourcekrævende end W8/8.1

Så jeg venter 6 måneder til Horizondatasys.com kommer med en RollbackRX tol W10 om et halvt år, så opgraderer jeg mine 2*5 licenser til den nye W10 kompatible.
Avatar billede 220661 Ekspert
01. august 2015 - 22:29 #8
#7 Tak for roserne :-)
Windows 8.1 kører også fantastisk godt på min gamle PC der er opgraderet fra XP pro. På denne vil jeg ikke opgradere da den sikkert ikke vil fungere med Windows 10. Min plan er at købe en ny PC til foråret og bruge opgraderingen der. Opgradering  er foretaget ud fra en retail licens så jeg håber jeg kan flytte den over. Den gamle PC kommer så til at køre Linux hvis den lever så længe :-)
Avatar billede jensenjs Juniormester
02. august 2015 - 08:51 #9
Jeg har netop kalkuleret med at W8/8.1 stadig supporteres af MS i mindst 5 år endnu, og da mit udstyr heller ikke er helt nyt, så kan jeg ligeså godt vente med W10 til den dag jeg eventuelt skaffer noget nyt om 1-2 år.

Så lidt har jeg da fået ud af dette "nedbrud", jeg fik W8.1 tilbage og dermed bedre ydelse og har dermed udskudt et køb i utide da hvad jeg har godt kan køre nogle år endnu uden problemer.
Avatar billede Deeds Juniormester
02. august 2015 - 10:53 #10
Tak for svarene :-)
Okay, det lyder til at min fremgangsmåde er meget = det i andre gør, bortset fra at jeg ikke aner en fis om alt det mere IT faglige som NAS og jeg skal komme efter dig ;-) Så det tror jeg, at jeg holder mig fra.

Mit er primært til privatbrug, men har også dokumenter osv i forbindelse med mit arbejde - dog ikke noget min arbejdsgiver ville blive berørt af, hvis min ekstern gik i flammer. (Men det ville jeg!) Jeg har også et par eksterne harddiske og et par USB stiks som jeg lægger mine data over på fra den jeg dagligt bruger, men der kan godt gå flere måneder, hvor jeg ikke skænker det en tanke at tage backup og det er der jeg tænker det er kritisk, hvis harddisken fra den ene dag til den anden går i sort.
Så måske handler det bare om at man/jeg jævnligt får lavet en backup på det ekstra man nu har liggende. Det er bare træls det er nødvendigt og man ikke har en skudsikker løsning :-)

I må gerne alle 3 - 220661, rogerrabbit og jensenjs lægge svar, så fordeler jeg lige pointene.
Avatar billede jensenjs Juniormester
02. august 2015 - 14:08 #11
Jeg springer over points
Avatar billede Slettet bruger
02. august 2015 - 14:32 #12
Velbekomme.

NAS står for "Networks Attached Storage". Og det dækker over alt fra en lille kasse med en disk I, til pænt store løsninger.
Man kan også kalde det en fil server.

RAID står for "Redundant Array of Inexpensive" Disks.
Det er nogle forskellige metoder til at koble flere diske sammen, så systemer vil køre videre selvom der går en disk I stykker.
Det vil jeg ikke bruge penge på til privat brug.
Det eneste RAID sikre (næsten) mod, er disk fejl. Og du skal jo stadig tage backup af kassen, og sørge for at have en kopi uden for huset og helst byen.

Du bør (skal) tage jævnlig backup af de data du har på USB memory sticks.
Og husk. Altid sikker fjernelse på USB enheder, eller sluk maskinen først!

Hvor ofte og I hvilket omfang du vil tage backup, er op til dig at vurdere. Udfra hvor vigtig dine data er.

PS. Jeg har lige opgraderet 2 maskiner hjemme til windows 10. Ingen problemer :).
Og jeg gad ikke lave en ren installation, de fik bare lov til at opgradere, en windows 7 og en windows 8.1.
Avatar billede Deeds Juniormester
02. august 2015 - 16:31 #13
Okay, tak for ekstra uddybelse rogerrabbit :-)

Her på falderebet, gider du også uddybe hvad du mener med "Altid sikker fjernelse på USB enheder, eller sluk maskinen først!"?

Hvad er "sikker fjernelse"?
Avatar billede jensenjs Juniormester
02. august 2015 - 17:16 #14
#12
Jeg har normalt heller ikke problemer med opgraderinger, og har også lige så normalt check på alt, og denne gang hvor jeg var arrogant fik jeg et gevaldigt rap over nallerne.
(Så kan jeg lærer det kan jeg :-)

Jeg har dog nu sendt en fejlrapport til MS som jeg altid har gjort under beta tests gennem årene, nu må man så håbe at dette var en enlig svale, da jeg nødig ser mere ukyndige komme galt afsted.

Men det havde da den effekt at jeg igen fik en hurtigere maskine, ikke fordi W10 bruger voldsomt mange flere ressourcer, men på netop denne maskine var det mærkbart, noget jeg forøvrigt godt nok havde på fornemmelsen allerede inden.
Avatar billede 220661 Ekspert
02. august 2015 - 17:27 #15
Velbekomme. Jeg vil anbefale hvis du ikke bruger et program til backup, at du måske prøver Allway Sync i den frie udgave. Jeg har arbejdsmæssigt også brugt det til backup af de regninger jeg skrev. Man kan oprette forskellige jobs den sksl udføre, og jeg ved fra andre at det også kan oprette backup over netværk til andre computere eller en netværksdisk udover USB og ekstern selvfølgelig :-)
Avatar billede Slettet bruger
06. august 2015 - 19:22 #16
Det svarer jeg gerne på :D

Sikker fjernelse: Nå du sætter en USB memory stick i den computer, kommer der en ikon i process linien, nederst til højre, der hedder sikker fjernelse. Hvis du klikker på den, kommer der en liste med USb enheder. der kan fjernes. Og Kilikker du på den, vil den fra kolble den enhed, og fortælle dig, at nu kan du fjerne den. Nogle enheder kan du højre klikke på, i stifinder, og klikke på skub ud, på. men ikke alle, og heller ikke alle USB memory sticks (jeg har en eller to der ikke kan). USB hard diske skal du også gøre det med.
Du kan også "bare" lukke maskinen "pænt" ned.

Det er vigtigt. Fordi Windows cacher data. Dvs. Windows skriver ikke nødvindigvis data på sticken, eller disken når du trykker gem. det kan komme senere.
Hvis du trykker på fjern, mens du har et dokument, eller bare en folder åben, vil Windows sige: "nej, den går ikke".
Du har måske ikke oplevet det. Men det er vigtigt at vide.
Andre har mistet data ved det.

Til de to andre brugere: Det handler jo om, at tænke over hvad der kan gå galt. Og tænke over hvordan imødegår jeg/man de risici. Og hvilke kompromiser, vil jeg/man indgå. Og hvad vil jeg gøre for at komme i gang igen, hvis det går galt.

Nu nævner Jensen, lige at det gik galt med en Win10 opgradering. Og hvordan kom du videre. På den anden side nævner jeg, at for mig gik det glat og smertefrit igennem. Også for at tage broden af mht. en opgradering.
Man skal kikke på risikoen, og have en god plan for, hvad gør man for at komme i gang igen, hvis det går galt.
Og derfor er det vigtigt at kikke på alle faktorer. Og tænke hvad nu hvis. Og så agere ud fra det.

Thur stiller et rigtigt godt og klogt! spørgsmål. Og så kan vi komme med indput til det. På godt og ondt. Og jo mere vi kommer med, både gode og dårlige oplevelser med, jo bedre. Og jo mere vi deler det vi ved, eller tror vi ved jo bedre.

Selvom vi tror vi ved en masse, kan vi heldigvis, alle lære nyt.
Jeg synes jeg får meget ud af at blande mig i en tråd, og se hvad der kommer fra andre :D
Vi kan diskutere, skændes m.m. Men frem for alt kan vi lære, og måske hjælpe andre.

Og skulle man have skrevet noget, hvor tænker: Øv hvorfor blandede jeg mig nu i det. Så er det jo en mulighed for at se tingene fra en anden side :D
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester