32 tommer uden ondt i nakken

Hitachis LCD-topmodel på 32 tommer med motoriseret bordstander holder hvad den lover og mere til.

I Danmark har Hitachi ikke nær så høj en profil som Philips, Sony og de andre fladskærmsfabrikanter, og det er sådan set synd.

Ofte leverer virksomheden nemlig – som her – produkter, der absolut kan tage kampen op med mere kendte konkurrenter.

Hitachi 32LD9700N er et 32 tommers LCD-tv med en opløsning på 1366 gange 768 pixels. Det er den mest almindelige opløsning på dagens marked og rigeligt til at vise den ”lille” HD-standard, 720p.

Men opløsningen er naturligvis ikke tilstrækkelig til at gengive den større 1080p ubeskåret; det kræver som bekendt en skærmopløsning på 1920 gange 1080 pixels.

Billedgengivelsen er forbilledlig med klare farver og fin skarphed uden tendens til dannelse af glorier om objekter og personer.

Her er også en virkelig flot kontrol i gengivelsen af fine linjer, så man ikke oplever generende interferensmønstre, når tv-værten tager sit nålestribede jakkesæt på. Eller lufter sin klanternede kilt, for den sags skyld.

Responstiden opleves som virkelig god ved almindeligt brug, og der skal ekstraordinært meget fart på billedet, før der opstår problemer. For eksempel er det stadig umuligt at læse hurtige rulletekster. Så vil man virkelig gerne vide, hvem der har været med til at producere dagens udsendelse fra TV 2/Lorry, må man købe sig et plasma-tv.

Sortniveauet er acceptabelt, ligesom fjernsynet fint gengiver kontraster i både de mørke og lyse dele af billedet.

Desuden har Hitachi fået styr på den begrænsede betragtningsvinkel, LCD-fjernsynene led under indtil for ganske kort tid siden. På denne model står farverne flot, selv hvis man ser billedet skråt fra siden, og det er imponerende.

At der så ikke er nogen gyldig grund til at vride nakken af led, er en helt anden sag. Her medfølger nemlig fod med indbygget motorkontrol, hvilket Hitachi efterhånden har gjort til lidt af et særkende. Det er da også ualmindeligt bekvemt.

Pænt udstyrsniveau

Med to HDMI-indgange, tre SCART-stik, USB-stik og hukommelseskort-læser fejler udstyrsniveauet heller ikke noget.

Her er også digital DVB-T tuner til modtagelse af signaler fra det jordbaserede digitale sendenet. Den er ikke blandt de hurtigste dyr i skoven, men modtagekvaliteten er til gengæld ualmindeligt flot. Antitesen er fjernsynets analoge tuner, der brillerer med lynhurtig reaktion, men til gengæld modtager signaler noget mere gennemsnitligt.

Menusystemet er logisk og overskueligt. Ligeledes er fjernbetjeningen nydelig og tillidvækkende. At den klarede tre-fire virkelig hårde ture på gulvet, da familiens yngste kastede sin kærlighed på den, tyder ydermere på fornuftig samlekvalitet.

Det er i det hele taget svært at finde noget at være rigtig utilfreds med ved dette tv. For selv om det ikke hører til i den billigste ende, leverer det hvad man kan forvente af prisklassen og mere til.

Man skal formentlig kigge sig om efter et Philips 32PF9731D for at få et marginalt bedre 32-tommer tv nu og her – men omvendt være parat til at betale 3.000 kroner ekstra for fornøjelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

06. november 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere