Indhold
Hvis devisen om, at småt er godt, holder stik, så er Sony i kridthuset. Virksomhedens nyeste bud på et ultrakompakt kamera lanceres nemlig i dag, og med en tykkelse på blot en centimeter og en vægt på 136 gram udmærker kameraet sig ved at være et af de allermindste.
Sony har valg at udruste DSC-T7, som modellen er blevet døbt, med et Carl Zeiss Vario-Tessar objektiv, 2,5" LCD-skærm, USB 2-udgang og et genopladeligt batteri.
Dertil skal tilføjes, at DSC-T7 også kan optage MPEG VX Fine film med lyd. Billeder og videooptagelser gemmes på et hukommelseskort af typen Memory Stick Pro DUO.
Kameraets klejne fysik står dog ikke helt mål med prisen, der er på den granvoksne pris af 5.000 kroner. DSC-T7 skulle være i butikkerne i løbet af næste uge.
Det er ikke størrelsen men gørelsen, det mener i hvert fald elektronikgiganten Sony. |