Her er forbrugernes største it-ønsker

CES: Video på håndholdte enheder og bluetooth-headset vil hitte i de kommende år. Ny undersøgelse viser forbrugernes hedeste ønsker.

Artikel top billede

Forbrugerne tænder på video på håndholdte enheder, viser undersøgelsen.

Las Vegas: Hvilke teknologi-produkter vil hitte i de kommende år? Svaret på spørgsmålet kan fremkalde dollartegn i øjnene hos de fleste direktører i it-branchen.

Derfor har den amerikanske forbrugerelektronik-organisation CEA stillet spørgsmålet til mellem 1000 og 2000 brugere i flere forskellige undersøgelser i løbet af 2007.

Resultatet blev fremlagt under den netop afsluttede CES-udstilling i Las Vegas, og alle er afvejet, så de gengiver et repræsentativt udsnit af den amerikanske befolknings holdninger.

Fremtidens forbruger-hit

På en messe som CES, hvor det at sælge ny elektronik er som at sælge sand i Sahara, går den slags tal naturligvis ikke ubemærket hen.

Forbrugernes egne holdninger er nemlig et langt stykke hen ad vejen den bedste ledetråd for, hvor man bør satse sine penge i de kommende år.

Den kategori af produkter, der kan forvente den største vækst på det amerikanske marked i det kommende år, er Bluetoopth-headsets, der forventer at vokse med hele 219 procent.

Derefter kommer 50” fladskærme, Full HD-skærme og HD/Blu-ray afspillere. Andre typer af headsets, HD-camcordere, bærbare GPS’er og VoIP-telefoner viser også pæn vækst.

Mindre vækst er der blandt de mest solgte produkter, og salget af pc/notebook og digital foto forventes faktisk at stagnere eller falde i 2008.

Nyt indhold i lommen

En af de interessante tendenser er, at brugen af mobiltelefoner og håndholdte medie-afspillere vil skifte. I hvert fald hvis man spørger de amerikanske forbrugere.

I dag har 94 procent musik på lomme-dimsen, men i fremtiden ønsker kun 75 procent at bruge den til at lytte til musik. Til gengæld vil flere se musikvideo, for her er tallet steget fra 13 til 31 procent. Brugen af andet audio-indhold stiger også fra 21 til 39 procent og podcasts fra 20 til 29 procent.

Digitale fotos ses i dag af 20 procent, men næsten dobbelt så mange ønsker i fremtiden at have de digitale billeder med i lommen.

Det samme gælder for film. Her har 18 procent i dag adgang, mens hele 40 procent ønsker det. Spil er heller ikke til at komme uden om, for her stiger tallet fra 12 til 24 procent, hvis brugerne selv skal bestemme.

Tv-programmer og hjemmevideo er ikke særlig udbredt i lommen, men begge dele forventes at stige kraftigt fra otte procent til henholdsvis 38 og 26 procent.

Hvor skal indholdet ligge?

Brugerne ønsker forandring i den måde, indhold bliver distribueret på. I stedet for at flytte disk eller afspiller fysisk, vil man langt hellere have indhold gemt centralt.

I dag flytter 50 procent rundt med indholdet, mens 21 procent flytter rundt på en afspiller. Skulle brugerne bestemme, ønsker kun halvdelen fortsat at flytte indhold, mens bare en femtedel fortsat gider flytte rundt med afspilleren.

Til gengæld får de fem procent, der i dag har indholdet gemt centralt, følgeskab af næsten fem gange så mange brugere, der ønsker det samme.

Endelig giver undersøgelserne et interessant indblik i, hvad der afgør forbrugernes valg af ny elektronik.

92 procent af amerikanerne siger, at de baserer sig på tidligere erfaring med mærket før køb af nyt it-udstyr. 79 procent lytter til råd fra venner og familie, 77 procent støtter sig på test af produktet, mens 49 procent forlader sig på annoncering.

Læses lige nu

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    IT Manager

    Københavnsområdet

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Inside Sales Specialist

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Danmark i den digitale frontlinje: Forsvaret skal genoprustes – også online

    Danmark står i dag i en ny type konflikt – en, hvor grænsen mellem fysisk og digital krigsførelse for længst er udvisket.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S