Danske Bank øger sikkerheden efter kode-kaos

Danske Bank strammer op på login-sikkerhed fra februar. Nu skal kunderne kunne vælge, om gamle passwords skal virke eller ej.

Danske Bank koncernen strammer nu op på sikkerheden på koncernens netbanker.

Det sker efter, at Computerworld har afsløret, at koncernens 1,2 millioner kunder i BG Bank, Danske Bank, Danica Pension og en række datterselskaber uden problemer kan logge på lønkonti og personlige oplysninger med gamle kodeord og tilhørende nøglefiler.

Med stramningen af sikkerheden bliver det nu muligt for koncernens 1,2 milloner netkunder at vælge at sætte alle tidligere nøglefiler ud af kraft, hvilket gør gamle passwords ubrugelige.

Kan låses til fysisk pc

Samtidig får kunderne nu mulighed for at låse deres nøglefil til en fysisk pc.

Det gør stjålne nøglefiler ubrugelige på en fremmed pc.

- Det er en ændring, som vi har arbejdet på, fordi vi kan se at risikoen stiger, siger Poul Otto Schousboe, som er koncern-sikkerhedschef hos Danske Bank

Låst nøgle med mulighed for flytning

Ifølge Poul Otto Schousboe er der tale om en ny måde at gribe tingene an på.

Det bliver eksempelvis muligt for kunderne at flytte nøglefilen rundt mellem flere computere, selv om kunden vælger at låse nøglefilen til den fysiske pc

- Det vil ske ved hjælp af et skærmbillede, hvor man kan flytte den til en anden maskine, siger Poul Otto Schousboe.

Det er en mulighed, som både eksperter og banker finder vigtig, fordi de ser mobiliteten som et vigtigt parameter for kunderne.

Ifølge sikkerhedschefen vil kunder, som kun bruger den samme pc til netbank, i realiteten ikke opdage ændringen.

Men bruger man forskellige computere, vil man opleve en lille ændring i det såkaldte dialog-flow som kunden ser på skærmen.

Samtidig tilbyder Danske Bank fremover kunderne at slå alle eventuelt eksisterende nøglefiler ihjel i forbindelse med fornyelse af kodeord.

Kan slå nøgler ihjel

- Vi går ind og skifter indholdet af nøglefilen ud. Det betyder, at ekstra nøgleudgaver af den samme nøgle bliver ubrugelig, siger Poul Otto Schousboe.

Udrulningen af bankgigantens forhøjede sikkerhed begynder 7. februar i år, og kommer efter at Forbruger-ombudsmanden kort før jul bad Danske Bank om at redegøre for login-sikkerheden hos Danske Bank og BG Bank.

Danmarks næststørste bank, konkurrenten Nordea, oplevede i sidste uge et digitalt røveri med et udbytte på otte millioner kroner i Sverige. Et angreb som sikkerhedsgiganten McAfee kalder "det største internetkup" til dato.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
Sæt professionel døgnvagt på din it-infrastruktur