It-administratorer, der har installeret opgraderingen til den seneste version af McAfees antivirusprogram er nu begyndt at melde om fejl, der rammer Notes.
Der er rapporteret om store problemer med den seneste version af McAfees programpakke VirusScan Enterprise.
Problemerne rammer brugere af Lotus Notes og kan i værste fald føre til, at e-mail-programmet skal reinstalleres og antivirusprogrammet nedgraderes til VirusScan 8.0.
Lukker for posten
Postlukningen opstår ved opgradering til version 8.5i, der får Lotus Notes til at vise en fejlmelding som fortæller brugerne, at de ikke er autoriserede til at modtage deres egne mails.
- Vi har registreret fejlen og arbejder på højtryk for at løse problemet, fortæller Daniel Kollberg, der er nordisk chef for McAffe.
Han påpeger desuden, at fejlen rammer meget begrænset.
Ifølge IBM rammer problemet kun installationer, der som inkluderer Domino Designer-klienten for Windows XP eller Windows 2000.
På McAfees webside kan man finde gode råd til at omgå problemet indtil en egentlig fejlrettelse kommer.