Webpostkort: Tak for sex – besøg din læge

Hvis en hed nat i sengen har givet bagslag i form af en kønssygdom eller ligefrem HIV-smitte, kan amerikanske bøsser bruge anonyme epostkort til at advare tidligere partnere. I Danmark modtages ideen positivt.

En ny webpostkorttjeneste oprettet i Los Angeles skal gøre det lettere for folk, som har mødt en sexpartner på nettet, at få givet besked om, at en hed nat i sengen måske ikke er det eneste, de to har delt.

På webstedet InSpotLA.com kan man afsende webpostkort med beskeder som ”Du er for lækker til ikke at være i omløb” og i anonymiseret form opfordre til, at modtageren går til læge og bliver checket for en kønssygdom eller HIV-smitte.

Interessant tanke for danske bøsser

I Danmark findes der endnu ikke en lignende service, men Rune Heickendorf fra webstedet Flyguys.dk, et datingwebsted for bøsser, afviser ikke ideen.

- Det er en meget interessant tanke og det kunne godt have relevans for vores målgruppe, siger han.

De senere år har set en stigning i antallet af nye HIV-smittede blandt homoseksuelle.

Det tilskrives, at holdningen til sikker sex er blevet mere afslappet blandt nogle bøsser i takt med, at HIV-smitten, som fører til AIDS, nu kan holdes i ave i årevis med medicinsk behandling.

Rune Heickendorf bekræfter, at internet bliver en vigtigere og vigtigere faktor, når danskere af alle seksuelle observanser søger nye kærester og sexpartnere.

Flere datingsteder i Danmark

Webstedet Flyguys blev oprettet i august og har nu 2.000 bøsser som brugere.

Dertil kommer andre websteder som Boyfriend.dk og bøsse-sektioner under det populære Dating.dk.

På Skejby Sygehus har man arbejdet med forskellige metoder for kontaktopsporing, eksempelvis i forbindelse med kønssygdomme klamydia. Læge Lars Østergaard er positiv over for tanken om, at internet kan bruges i den sammenhæng.

- Det lyder spændende. Kontaktopsporing er ikke noget vi er særlig gode til, vi mangler måske den type kreative ideer, som man får i USA, siger han.

Han påpeger dog også, at frivillighedens vej kan være den eneste måde at lave kontaktopsporing på i USA, hvor man slet ikke har noget formaliseret system for den slags.

Indtil 1998 havde danskere, som var smittet med en kønssygdom eller HIV, pligt til at oplyse sundhedsvæsenet om partnere, der havde været udsat for smitte.

Den lov er afskaffet, og i dag er det op til patienten selv, om man vil opgive informationen til behandlingssystemet, selv kontakte de tidligere sexpartnere - eller helt holde mund med sin viden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere