indhold
IBM skal sammen med Lawrence Livermore National Laboratory bygge en supercomputer kaldet Blue Gene/L.
Blue Gene/L vil blive mindst 15 gange hurtigere end de supercomputere, der findes i dag, men den vil kun fylde en halvtresindstyvendedel af pladsen. Computeren vil kunne udføre omkring 200 billioner beregninger pr. sekund, hvilket er væsentlig mere end den supercomputer, som IBM lancerede tidligere i år. Den kunne "kun" udføre 12,3 billioner beregninger i sekundet.
Supercomputeren skal bruges til at simulere atombombesprængninger. Blue Gene/L forventes at blive færdig i år 2005, og IBM regner med, at den på det tidspunkt vil være verdens hurtigste computer.
IBM lancerede i fredags en anden supercomputer, der kan foretage 7 billioner beregninger i sekundet. Computeren skal bruges til klimaforskning, så man kan forudsige ændringer i klimaet, som kan påvirke for eksempel landbruget.