Uber annoncerede sit indtog i Danmark på forsiden af Børsen.

Det var 19. November 2014, og jeg fik beskeden dagen før, da en journalist ringede for at få en reaktion fra mig.

Vi fulgte på det tidspunkt Ubers fremfærd hele vejen fra Silicon Valley til flere og flere europæiske storbyer, og vi vidste derfor, hvordan de opererede, og hvad de stod for. Derfor var vi heller ikke særligt overraskede over, at de nu ville gå ind i Danmark.

Men dengang var jeg nok også relativ naiv.

For jeg forklarede til alle journalisterne, at vi jo har en taxilov i Danmark, og den skal jo overholdes, og derfor vil Uber lynhurtigt blive bremset.

"Nu falder det hele nok på plads"

Den dag, hvor Uber bliver lanceret i Danmark, er jeg til et møde inde i København fra morgenstunden, og mens jeg er på vej tilbage ringer en samarbejdspartner og fortæller mig, at Trafikstyrelsen nu har anmeldt Uber til politiet for overtrædelse af taxiloven.

Lige der tænker jeg, at nu er det klaret, og nu falder det hele nok snart på plads.

Men at det alligevel endte med at skulle tage så lang tid, som det gjorde, for at få en virksomhed til at rette ind, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig.

Den dag i dag er jeg stadigvæk overrasket over, at så stor en virksomhed helt åbenlyst bare kunne gå ind på et marked og se stort på lovgivningen.

Samtidig blev jeg også overrasket over, at vores argumenter om at Uber brød loven så ud til at prelle helt af på forbrugerne. Kunderne var ganske enkelt ligeglade – i hvert fald i begyndelsen. Jeg tror det skyldtes en kombination af, at en del kunder desværre havde en lidt negativ oplevelse af taxibranchen, og derudover var Uber jo også bare billigere.

Da Uber havde været i Danmark noget tid, kunne vi også begynde at se, at det havde konsekvenser for de enkelte chauffører, der pludselig fik færre ture. Uber lod til at være særlig populært hos de yngre forbrugere, og derfor var det især de chauffører, der havde aftenvagterne og nattevagterne i weekenderne, som var hårdt ramt.

Frygtede for fremtiden

På det tidspunkt begynder vi jo også at frygte for taxaerhvervets fremtid. For hvis Ubers forretningsmodel ender med at vinde, risikerer det at udvande vores erhverv, som noget man kan leve af på fuld tid. I stedet kunne vi se ind i en fremtid, hvor hr og fru Jensen med en app i hånden kunne starte deres personbil og køre ture i deres fritid.

Taxaerhvervet er jo et stolt erhverv, hvor folk driver egne forretninger, og hvor medarbejderne har en stærk følelse af, at de løser en vigtig opgave. Derfor reagerer mange i erhvervet også meget stærkt på Ubers indtog, og det var også derfor, at vi så store demonstrationer både i Danmark og udlandet.

Det var først i februar 2017 – næsten to og et halvt år efter Uber kom til landet – at det stod klart, at vi havde vundet kampen, og de havde tabt.

For det var her den nye taxilov blev underskrevet, og Uber vurderede kort tid efter, at de ikke ville drive forretning under de rammevilkår, som blev udstukket i den nye lov.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi var godt tilfredse med, at det var sådan det endte, og jeg tror også, at vi fejrede det med et godt stykke smørrebrød på kontoret.

Skabte disruption

I dag kan vi dog se, at Ubers indtog også førte noget positivt med sig.

Før Uber kom til landet havde de fleste taxaselskaber ganske vist deres egne apps og den slags, men der manglede helt klart et fokus på, hvor meget man kan udrette med teknologien. Både i forhold til kunderne, men i høj grad også i forhold til effektiveringen af forretningen.

Der blev jo talt meget om disruption på det tidspunkt, og der er da ingen tvivl om, at truslen fra Uber betød, at taxaselskaberne fik øjnene op for digitaliseringen, og i den periode bliver der pludselig investeret ret massivt i ny teknologi i taxabranchen.

Den gamle taxilov var heller ikke helt tidssvarende. På en række punkter var den lidt for rigid. Ubers indtog var med til at sikre, at vi fik en ny og efter min mening mere afbalanceret taxilov, som gav mulighed for yderligere digitalisering af branchen.

Eksempelvis var det tidligere et krav, at alle taxaselskaber skulle have en central, som man kunne ringe til. Men i dag bestiller flere og flere deres taxa via en app, og derfor er der i dag også opstået flere nye taxaselskaber, der kun er digitale, og som ikke har døgnbemandede telefoner.

Trine Wollenberg, vicedirektør i brancheforeningen Dansk Persontransport og tidligere direktør for Dansk Taxiråd.