Artikel top billede

Fortalt til: Lars Jacobsen | (Foto: Lars Jacobsen)

Mennesker i IT
Udgivet 26. juni 2019 kl. 11.19

Jeg har prøvet at bygge en startup inde i et eksisterende firma før. Jeg har været mange år hos Microsoft, hvor jeg fandt ud af, at jeg havde en særlig evne, eller i det mindste en særlige interesse, i at innovere.

Så jeg skabte et globalt innovationsteam hos Microsoft, hvor vi fandt på nogle fantastiske idéer.

Jeg etablerede også det første IoT-initiativ hos Microsoft på verdensplan - og der endte jeg med at have et såkaldt 'formal business review' med Bill Gates.

Det var en vild oplevelse.

Alt i alt igangsatte jeg fem nye initiativer, hvor et par af dem fik finansiering direkte fra Steve Ballmer.

I hans sidste investering stak Steve Ballmer os en stor mængde penge og sagde 'Bjarne, du bliver nødt til at love mig, at hvis du får de her penge, så skal du bygge et firma inde i firmaet - for vi er virkeligt ikke særligt gode til start-ups. Vi slår dem ihjel'.

Det er den sædvanlige historie. Men det viste sig, at det gik faktisk ret godt.

Så derfor blev jeg kontaktet af Nilfisk, som sagde, at de ville have nøjagtigt den samme slags løsning. Der, hvor du bygger noget helt nyt - men stadig som en del af den eksisterende virksomhed.

Bjarne Schøn, vice president for Digital Services hos Nilfisk
- Hør hele Bjarne Schøns historie i podcasten The digital edge.


Flere mennesker i IT Om mennesker i it