Indien er et fascinerende sted. Som jeg plejer at sige, så ændrer det ens liv at rejse i Indien, selvom det lyder lidt prætentiøst.
Der vil være noget, der inprinter sig på din hjerne, som gør, at du for altid vil tænke anderledes.
Hvis du sidder på en cafe i Indien og kigger ud på gaden i 10 minutter, vil du se mange ting, som du aldrig nogensinde har set før.
For nogle år siden var jeg i Indien med min familie, hvor vi havde lejet en bus.
Pludselig kommer der et optog af hellige mænd og en masse larm, hvor folk har store kroge igennem kinderne og al sådan noget vanvid. Den slags er helt normalt i Indien.
Jeg deltog også i en festival, som hedder Kumbha Mela, der afholdes hvert 12. år, der hvor de to hellige floder, Ganges og Yamuna, løber sammen.
Der var otte millioner mennesker, der kommer for at bade og have en hellig oplevelse i Gangesfloden.
Jeg ved ikke, om du har været på Roskilde Festival, men prøv at forestille dig otte millioner mennesker på et sted, hvor der ingen infrastruktur er.
Der er mange, der drukner hvert år, fordi de tramper på hinanden, når de skal ned og have helligt vand i hovedet.
Der var forskellige hellige mænd, hvor nogle af dem kan beslutte sig for, at for resten af livet vil de gå med højre hånd i vejret.
Så efter tre måneder gror den fast. Så pludselig kommer der 300 hellige mænd gående, hvor deres højre hånd er groet fast i vejret.
Der er så mange afarter af craziness, man aldrig har set før. Du kan ikke putte det ind i en reference-ramme. Det, som du oplever i Indien, oplever du ikke andre steder.
Det er derfor, at mange mennesker ikke kan lide Indien, fordi de ikke kan forholde de ting, de ser, til deres normalt referenceramme.
Det er så weird, at de ikke kan rumme det, og derfor bliver det ubehageligt.
Claus Thorsgaard, administrerende direktør i Conscia