Artikel top billede

Fortalt til: Jacob Ø. Wittorff

Mennesker i IT
Udgivet 20. maj 2019 kl. 15.03

Her hos Google har vi nogle af de mest effektive datacentre i hele verden, og vi troede egentligt ikke, at det var muligt at gøre dem mere effektive.

Alligevel fik en af vores ingeniører i Californien sidste år den ide, at han vil forsøge at presse endnu mere effektivitet ud af dem. Det ville han gøre ved anvende machine learning.

Til vores store overraskelse lykkedes det ham at skabe signifikante forbedringer helt uden at tage ny hardware i brug.

Det eneste, han gjorde, var at tilføre en ny algoritme, der blandt andet går ind og styrer kølesystemet. På den måde lykkedes det at nedsætte energiforbruget i et helt datacenter med i gennemsnit 30 procent.

Algoritmen er blandt andet i stand til forudse, hvornår det er nødvendigt med vedligeholdelse af nogle af de dele, der anvendes i datacentreret, men algotimen går også ind og forudser temperaturudvikling, den fremtidige nedkølingskapacitet, og hvordan belastningen fra kunderne vil udvikle sig.

Lige nu tror jeg, at vi har ramt grænsen for, hvor meget vi kan effektivisere via algoritmer, men hos Google holder vi aldrig op med at eksperimentere.

Nogle af de ting, som vi kigger på i øjeblikket er blandt nye batteriteknologi, som vil gør det muligt at anvende endnu mere effektive batterier i datacentrene.

Alaa Salama, Data Center's Sustainability Manager, Google


Flere mennesker i IT Om mennesker i it