Artikel top billede

Fortalt til: Christoffer Lund-Hansen

Mennesker i IT
Udgivet 26. april 2019 kl. 11.27

Da jeg begyndte i NNIT i 2007, var udfordringen at professionalisere selskabet.

Vi skulle sørge for, at vi var i stand til at levere de varer, som kunderne efterspurgte.

Dengang kom omkring 70 procent af omsætningen fra Novo Nordisk-gruppen, hvor tallet i dag er under 40 procent. Dengang var der reelt ingen kontrakter. Man ringede og skrev til hinanden i stedet.

Der var en hypotese om, at de varer, Novo Nordisk havde, ville de andre selskaber også købe.

Vi har ikke solgt en eneste vare til nogen som helst via en samhandel mellem NNIT og Novo Nordisk.

Men det hele skulle professionaliseres.

Vores datacenter var bare en maskinstue. Jeg synes, det lød morsomt, indtil jeg kom og besøgte den, men det var bare en maskinstue. Det var et kontor, der var bygget om, og så var der lidt ekstra koldt.

Jeg gjorde det klart, at vi var nødt til at bygge datacentre, for jeg kom fra en verden med højprofessionelle datacentre.

I dag har vi to af Danmarks højst certificerede datacentre. Det ene er splinternyt og åbnede i januar.

Jeg vil påstå, at det er de to af de mest moderne datacentre i Danmark – måske også i Norden.

Per Kogut, administrerende direktør i NNIT.


Flere mennesker i IT Om mennesker i it