Artikel top billede

Fortalt til: Lars Jacobsen

Mennesker i IT
Udgivet 25. oktober 2018 kl. 09.30

Se på Saudi-Arabien. Det er åbenlyst, at landet vil løbe tør for olie.

Saudiernes bud er at tage alle de penge, som de kan låne og alle deres oliepenge og så investere dem i de mest avancerede sektorer i den globale økonomi. Så har de en andel, som vil garantere deres overlevelse i mange år.

Når det kommer til et firma som Uber [som Saudi-Arabien via en investeringsfond er storinvestorer i, red] er det ret interessant, hvad det betyder.

Uber taber et par milliarder dollar om året og vil blive ved med at køre med underskud, så længe investorer som Softbank og Saudi-Arabien bliver ved med at finansiere det.

Men før eller siden kommer der et pres på Uber om at returnere nogle af de mange penge. Så vil Uber have to muligheder.

Mulighed nummer et er at hæve prisen, hvilket selskabet kan gøre, fordi det har ødelagt den lokale konkurrence - som jo ikke har kunne matche en virksomhed, der har råd til køre med milliard-underskud år efter år.

Eller det kan vælge mulighed to, som er at fastholde den lave pris, der er finansieret af underskuddet. Til gengæld skaffer du dig af med udgifterne til chauffører, for eksempel via selvkørende biler.

Og det er jo faktisk Ubers plan.

Konsekvenserne er, at for os forbrugere vil prisen på Uber være lav. Men på produktionssiden vil det betyde, at de penge, som før indgik i den lokale økonomi via de ansatte hos Uber eller konkurrenterne, vil forsvinde.

Pengene, som vi betaler til Uber, som ikke længere har nogen lokal forankring, vil i stedet stille og roligt blive kanaliseret til de steder, hvor de oprindeligt kommer fra. I dette tilfælde Saudi-Arabien.

Jeg er derfor bekymret for den lokale økonomi. Jeg ser i det hele taget ikke meget positivt over de næste 10 år - medmindre der kommer et mod-tryk mod de store globale fonde, som lige nu køber alle de lovende start-ups inden for robotics, AI og platforme.

Evgeny Morozov, hviderussisk forsker og forfatter, taler på CBS's Transformations Platform.


Flere mennesker i IT Om mennesker i it