Den transformation, der foregår i B2B lige nu i forhold til rykket op mod skyen, er sindssygt interessant.
Jeg er meget inspireret af hele Microsofts turn around.
Det er vel fair at sige, at da Nokia blev købt, følte man lidt, at Microsoft var på vej den forkerte vej.
Men selskabet har transformeret sig og gjort det ekstremt godt, siden Satya Nadella kom til.
Det har været meget interessant at følge.
Ofte kigger man mod Amazon og Google og andre virksomheder, som starter en ny verden, og det er altid fascinerende – men det er noget helt andet som dem at være en yngre virksomhed.
Microsoft har, lidt som TDC selv, en lang historik med gamle produkter, som man tjener penge på, men har stadig været i stand til at vende en så stor forretning.
Microsoft er gået fra desktopbaseret software til nu at være meget stærke på cloud.
Det mener jeg, er noget, vi i TDC kan lære af.
Det begynder med, at ledelsen er enig om vejen og sørger for, at rammebetingelserne er i orden for, at man kan lave den transformation. At man selvfølgelig allokerer ressourcer og dygtige folk derhen, hvor man gerne vil vokse og så videre.
Vi er ganske beslutningsdygtige i TDC, men det er klart, at vi sidder på nogle gamle systemer, herunder en mainframe og store processer.
Derfor tager det i sagens natur længere tid for os at skifte retning end en nyopstartet virksomhed.
Men jeg mener også, at vi har stor succes med bid for bid at omstille os mod en ny mere agile verden og skyen, uden at blive holdt tilbage af de gamle produkter og frygten for kannibalisering.
Vi får tingene langt hurtigere ud. Produktiviteten er langt højere, og de små fremskridt i produkter og nye offerings er helt lavpraktisk bare markant bedre.
Michael Moyell Juul, direktør hos TDC Erhverv siden 1. august 2018.