Artikel top billede

Fortalt til: Lars Jacobsen

Mennesker i IT
Udgivet 18. juni 2018 kl. 09.35

Når vi rekrutterer til IT-Universitetet oplever vi, at vi er nødt til at gøre et stykke reparationsarbejde.

De uddannelsessøgende, især de kvindelige, ved simpelthen ikke, hvad it-faget er.

De har jo ikke haft det i skolen og ikke set det, med mindre de har haft en slægtning, som har arbejdet med it. De har kun været brugere af digitale apperater og har udelukkende set grænsefladen.

Det er et kæmpe problem for os, at vi skal reparere på noget som burde være en del af pensum tidligere i uddannelserne.

Der burde jo været en skaberkompetence, som de fik fra starten af.

Det fornemmer folk jo.

Se bare hvordan, forældre står jo i kø til Coding Pirates, fordi deres børn ønsker at lære at programmere. Det kan de ikke i skolen.

I stedet bliver vi senere nødt til at forklare de unge, hvad det er.

Men når vi gør det alle de steder, vi kan, så strømmer de unge til.

På IT-Universitetet afviser vi nu flere ansøgere til kvote 1 til softwareudvikling, end vi optager.

Det er skørt, men det viser, at faget er super spændende og at de unge godt kan se det.

Når vi altså lige får forklaret dem det.

Mads Tofte (midt i billedet), rektor for IT-Universitetet til debat med IT-Brancheforeningen på Folkemødet.


Flere mennesker i IT Om mennesker i it