Artikel top billede

Fortalt til: Adam Fribo

Mennesker i IT
Udgivet 16. november 2017 kl. 14.58

"Efter at have set bjergbestigeren Jimmy Chins dokumentarfilm "Meru" på Netflix, ringede jeg til ham for at udveksle erfaringer.

Som bjergbestiger på eliteniveau er han hele tiden nødt til at løbe en kalkuleret risiko, og han skal konstant være klar til at sadle om, hvis forholdene ændrer sig.

Jeg synes, at hans arbejde er en god metafor for de udfordringer, som mange virksomheder gennemgår lige nu.

I dag er man nødt til at være agil og hele tiden have modet til at justere sin forretningsmodel. Ellers bliver man overhalet - uanset hvor stor en virksomhed, man er.

Netscape og Eudora ændrede begge to verden fuldstændig - lige indtil det pludselig var slut.

Hvis der er én ting, jeg ved om teknolgibranchen, så er det, at der ikke er noget, der hedder "too big to fail".

Jimmy inviterede mig på besøg, og jeg forestillede mig, at vi skulle have et par øl og en god snak om det. Jeg tog fejl.

Da jeg kort tid efter hang på side af en klippe uden at ane, hvad jeg lavede, stod det meget klart for mig, at tech-branchen har en del til fælles med bjergbestigning.

Bare med en anden risikoprofil.

Mike Gregoire, CEO, CA Technologies, på scenen til CA World 2017 i Las Vegas.


Flere mennesker i IT Om mennesker i it