"Jeg bor i Storbritannien, og jeg havde en oplevelse for en nogle år siden, der ændrede den måde, som jeg tænker på teknologi på.
En aften, hvor det regnede, som det jo så ofte gør i England, stod jeg af toget, hvor jeg bor.
Ved stationen møder jeg en hjemløs mand, der sover under et halvtag udenfor. Det var meget koldt, så jeg blev bekymret for ham.
Jeg kan jo tage hjem til min familie og få et varmt måltid mad, men den her mand lå uden for uden noget at spise i regnvejr kun overdækket af et halvtag.
Jeg vækkede ham og spurgte, om jeg kunne købe ham en kop kaffe eller noget andet andet varmt.
Han var også inder, og han kiggede op på mig og sagde, at han godt kunne tænke sig en portion chicken tikka curry med ris.
Jeg sagde okay og spurgte, hvordan han havde tænkt sig, at vi skulle få fat på det.
Han sagde, at det ikke var noget problem og tog sin iPhone frem, gik ind på en applikation, der hedder Just Eat, og bestilte maden.
Han spurgte, om jeg kunne vente et par minutter. Efter kort tid kom et bud forbi på scooter og afregnede 8,75 pund med mig og kørte igen.
Det ændrede min måde at tænke over, hvordan teknologi påvirker den måde, som vi mennesker lever på.
Den her mand havde ikke mistet håbet. Han havde adgang til teknologi og var klar til at bruge det, og der var en servicevirksomhed, der var klar til at opfylde hans behov indenfor en kort tidsramme.
Det her er fem år siden.
Forestil dig det samme scenarie i en virkelighed, hvor maden kan leveres af en drone, der verificerer mig biometrisk.
Så behøver jeg ikke engang betale kontant. Jeg er blevet et betalingsmiddel i mig selv. Det er det næste skridt.
Før i tiden ville den her hjemløse mand være blevet glad for en kop kaffe, have bedt mig om kontanter eller bedt mig gå ud og hente maden til ham.
Det var sværere for ham at stille sin sult og sværere for mig som individ at hjælpe, selvom jeg gerne ville hjælpe ham.
Det her er en sand historie. Han bor der stadig efter fem år, men nu har han en iPad. Vi hilser, når jeg går forbi.
Jeg køber ham en kop kaffe, men han har aldrig spurgt mig om chicken tikka siden.
Ravi Krishnamoorthi, vice president & head of business consulting, Digital & Application Service, EMEA, Fujitsu.