Jeg har den her specifikke dag. Det er den 31. marts i år og jeg begyndte her i midten af januar. Det er den sidste dag i det gamle finansår for os.

Hvilken dag var det egentlig? Det er var en fredag. Det er i virkeligheden den dag, hvor alt er spændt op. Alle de kontrakter man har arbejdet på, prøver man at rive hjem. Det gør man i alle virksomheder men lige den dag, der lykkedes det bare i ret stor udstrækning for os.

Jeg bor i Lyngby, og jeg ved godt den dag, at jeg skal ind til et rederi inde i byen. Sådan nogle kontrakter er nogle ordentlige moppedrenge. I dag er der to nye kunder, og vi har arbejdet i ugevis på at gøre kontraktgrundlaget færdigt. Jeg finder min favorit kuglepen frem. Den har jeg underskrevet kontrakter for mange penge med igennem årene, og den er godt slidt.

Jeg har også taget slips på, for min dag starter jo inde hos et rederi, som vi ved, at vi skal skrive kontrakt med. Det er super fedt, for vores strategi har været, at vi skal vinde nye og prominente kunder på det private marked.  

Jeg kommer ind på deres kontor og nogle af mine folk slæber mapper ind. Vi møder op på kontoret, og det er deres finansdirektør og mig, der skal skrive under. Det er en stor ting, når man står der og kan sætte streg under noget, man har arbejdet på i lang tid. Jeg underskriver kontrakten, og det er en super fed fornemmelse.

Jeg ved, at der er nogle kontrakter, der er ved at tikke ind, der er forlængelser af aftaler med eksisterende kunder, og så har jeg booket et møde med it-chefen hos Danske Spil på Korsdalsvej i Brøndby. De har været i udbud og det drejer sig om en en stor rammeaftale på et betydeligt millionbeløb i danske kroner, så det er mega vigtigt for os.

Jeg drøner afsted fra det andet møde i min egen bil. Jeg har slips på hos redderiet, men  jeg tror nok, at jeg smider slipset i bilen. Jeg ved godt, at det er en lidt anden stil hos Danske Spil.

Så skal jeg tilbage til kontoret for der er de tre andre aftaler som en ekstra ordre med Circle K i millionklassen, der er en opgave i millionklassen for Region Syddanmark og en mindre opgave for DONG.

Så samler jeg folk, og vi har sådan en skibsklokke hængende nede i salgsafdelingen. Så den skulle vi hen og slå på fem gange. Det lyder ret højt, så hele huset kunne mærke, at nu var aftalerne kommet i hus.

For mig var det vigtigt, fordi jeg havde været her i Fujitsu i små tre måneder og man taler jo om, at indenfor de første 100 dage skal man helst have vist noget af det, man går og snakker om er sandt. Det er nu lykkedes med stor hjælp fra dygtige kolleger.

Det der er så fedt ved sådan en dag er, at den er beviset på, at vi er på rette vej. Pludselig bliver det vi har talt om og arbejdet for til virkelighed. I den her branche bliver der talt så meget og der bliver lavet så mange power-point præsentationer, men det er først, når du får kunden i hus, at du kan begynde at levere reel værdi for kunden.
 
Man kan godt se, at kuglepennen er lidt slidt. Det er en Parker. Det er rigtig kvalitet. Jeg har haft den siden jeg var salgs - og marketingdirektør for teleselskabet 3 tilbage i 2003. Den her kuglepen betyder meget for mig. Jeg kan godt lide det med at have rytme og tradition. Jeg ville være meget ærgerlig, hvis den blev væk.

Nogle gange så kommer jeg ud til kontraktunderskrivninger, og så er der en it-direktør der rækker mig en Mont Blanc med guld og alt muligt, men jeg så tager jeg lige min Parker op ad lommen klikker og skriver under. De kigger lidt, men det er sådan jeg gør. Der er god karma i den her.

Den har også skrevet under, når jeg selv er blevet ansat. Der var også en god ordre med Bluegarden i sin tid, så samlet set nærmer vi os nok snart en lille milliard. Det kunne den godt have skrevet under nu.

Søren Rinnov Østergaard, administrerende direktør hos Fujitsu i Danmark