Artikel top billede

Fortalt til: Jacob Ø. Wittorff

Mennesker i IT
Udgivet 27. september 2017 kl. 12.53

"Der er desværre ikke ret mange kvinder i venturekapital-miljøet, og det er et problem.

Jeg ved dog ikke, hvilken betydning det har haft for os. For det er jo altid svært at rejse penge.

Da jeg i begyndelsen pitchede ideen til Clue, der er en menstruationscyklus-tracker, sagde den mandlige investorer til mig, at det var et nicheprodukt.

“Et nicheprodukt?”, svarede jeg. “Halvdelen af verdens befolkning er kvinder, og det er et område, der relaterer sig til reproduktion og dermed også den anden halvdel af jordens befolkning. Det kan man da virkelig ikke kalde for en niche.”

Det siger folk ikke til mig mere. Og i dag har Clue knap 50 ansatte og fået tilført 30 millioner euro i venturekapital.

Gennem de seneste år har der heldigvis været stor fokus på manglende diversitet og folks ubevidste biases.

Så jeg tror, at det i dag er lettere for folk at komme igennem med ideer som mine, men der er stadigvæk en underrepræsentation af kvinder i tech, og selv for en virksomhed som vores er det svært at nå en kønsfordeling på 50/50 i de tekniske stillinger."

Ida Tin, iværksætter og stifter af appen Clue


Flere mennesker i IT Om mennesker i it