Vi etablerede Square for otte år siden. Det var en simpel ide, der skulle løse et problem, som min medstifter Jim McKelvey oplevede, da han ikke kunne modtage kredikortbetaling for et stykke glaskunst, som han skulle sælge.
Vi ønskede derfor at gøre det muligt at modtage kreditkortbetalinger på en iPhone, og i løbet af en måned havde vi bygget en prototype, der virkede.
Mit bedste råd til iværksættere er, at de skal gå i gang med at bygge produktet med det samme.
I begyndelsen har du så mange ideer, hvor du hele tiden tænker ‘hvad nu hvis det ene' og ‘hvad nu hvis det andet' i stedet for bare at gøre det.
Men jo hurtigere du går i gang med at skrive koden og får noget håndgribeligt at lege med, jo hurtigere kan du begynde at besvare dine egne spørgsmål og begynde at tiltrække folk til din ide.
Det er her, at du for alvor kan begynde at lære. Så mit råd er: Luk for Powerpoint, luk for Keynote og brug i stedet tiden på at bygge ting, som du kan vise frem.
Med Square var det først, da vi havde noget at vise frem, at vi kunne komme til at tale med investorer, kunder og folk, som vi gerne ville hyre."
Sagt af Jack Dorsey, stifter og CEO for Square og Twitter,på scenen ved Money20/20 i København.