Artikel top billede

Fortalt til: Lars Jacobsen

Mennesker i IT
Udgivet 15. maj 2017 kl. 10.33

For 10 år siden blev jeg CEO for Adobe. Det første jeg gjorde var at sætte møder op med vores største kunder.

De fik mig presset ind i deres travle kalender. Men de var også overraskende over, hvad jeg egentligt lavede på deres kontor. For de brugte vores produkter, men vi var slet ikke en del af deres strategiske planer.

Det åbnede i den grad mine øjne. For vi havde lavet den klassiske fejl, hvor vores tidligere succeser gjorde os blinde for virkeligheden. Så selvom vi havde verdens bedste software med Photoshop og Indesign, så var vi ikke længere vigtige for vores kunder. Gode ja, men ikke vigtige.

Det var skidt, for bare at holde fast i status quo er ikke længere er en holdbar forretningsstrategi.

Så vi spurgte os selv om, hvorfor vi kun var involveret i design-delen, når vi nu gik rundt og sagde, at vi var et firma der tog indhold alvorligt.

Hvad nu hvis vi var involveret i indholdet fra start til slut? Så vi både var med til at designe indholdet, med til at distribuere indholdet og med til at måle effekten af indholdet.

Det spørgsmål, og det arbejde som der kom ud af det, er i mine øjne et af de største skift i softwareindustrien nogensinde. Vi gik fra at lave programmer som Premiere, Photoshop og InDesign til at skabe løsninger som Adobe Analytics Cloud, Experience Cloud, Advertising Cloud der binder indhold, forbrugere og salgsarbejdet.

I takt med at vores produkter blev ændret, blev hver eneste medarbejders rolle også ændret. Og alle vores processer blev mere agile og mere fokuserede på kunderne. 

For en ting jeg har lært af den her proces er, at ægte forandring er en "all or nothing"-indsats.

Shantanu Narayen, CEO for Adobe, på Adobe Summit 2017 i London.


Flere mennesker i IT Om mennesker i it