Artikel top billede

Opdaget ved en tilfældighed: Nordkorea har kun 28 hjemmesider

En åbning i nordkoreanske DNS-server har givet en it-sikkerhedsekspert adgang til samtlige af landets web-domæner. Det blev dog en hurtig gennemgang, da der åbenbart kun findes 28 nordkoreanske websites.

De skøre historier om Nordkorea er mange og måske ikke altid lige sandfærdige, da det på mange måder er nemt at konstruere fortællinger om et land, der er fuldstændig lukket om sig selv.

Eksempelvis skal man nok tage det med et gran salt, når der dukker beretninger om, at en nordkoreansk astronaut er landet på solen, eller at landets leder Kim Jong-un har besteget en aktiv vulkan.

For nyligt har it-sikkerhedseksperten Matt Bryant tilknyttet Uber dog fået fat i faktuelle oplysninger omkring Nordkorea, som givetvis vil hæve et øjenbryn eller to.

Opdaget ved et tilfælde

Ved et tilfælde opdagede it-sikkerhedseksperten nemlig, at der kun er tilknyttet 28 hjemmesider til Nordkoreas .kp-toplevel-domæne.

Det fortæller han til it-nyhedssitet Motherboard.

Opdagelsen er sket efter, at Nordkorea åbenbart fejlkonfigurerede sin navneserver, så Matt Bryant kunne tilgå serveren og få en liste over samtlige .kp-domæner.

"Nu har vi en komplet liste over domænenavne for landet, og den et overraskende (eller måske knap så overraskende) meget lille," forklarer Matt Bryant til Motherboard i en mail.

Til sammenligning med Nordkoreas 28 hjemmesider til 25 millioner mennesker, er der i Danmark godt 1,3 millioner .dk-websites til vores 5,6 millioner indbyggere. 

Hjemmesider er forsvundet

Matt Bryant, har forklaret, at han rutinemæssigt overvåger alle toplevel-domæner for at se, hvad de forskellige lande stiller op med deres DNS-servere, som lidt populært kaldes internettets telefonbog.

"Det korte af det lange er, at jeg er en nørd, som er besat af DNS," forklarer han til Motherboard.

Efter tirsdagens fejlkonfigurering og Matt Bryants opdagelse er flere af landets hjemmeside åbenbart pillet ned eller presset ned af for meget trafik.

Det er dog stadig muligt i skrivende stund at se flere nordkoreanske hjemmesider tilhørende staten som eksempelvis sitet til Kim Il Sung-Universitetet.

En bruger på Hacker News har samlet alle .kp-domænerne her.

Læs også:
Forsvarets Efterretningstjeneste: Sådan holder vi nysgerrige it-magter ude af Danmark

USA: Nordkorea står bag det store Sony-hack




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering