Tilbage i guldgraverdagene i slut-90'erne var jeg teknisk projektleder hos TDC - dengang hed det Tele Danmark.
Som et led i sin markedsføring hustandsomdelte Tele Danmark et trykt magasin til alle danskere.
For at få flere kunder havde Tele Danmark i magasinet valgt at vedlægge en CD-rom ved navnet Netbasis, som du kan kalde efterfølgeren til Opasia.
CD-rom'en gav potentielt nye kunder muligheden for at gå på nettet via et lukket miljø i en webbrowser, hvor de helt basalt kom til en sign up-side til indtastning af oplysninger som deres navn, adresse og så videre.
Vi tester CD-rom'en, og jeg kan høre på lyden fra opkaldsmodemmet, at min sidemand kalder Aarhus-serveren, og alt virker tilsyneladende, som det skal.
Så efter lidt for meget pizza og en del overarbejde får vi sendt CD-rom'en af sted.
Flere kunder ringer efterfølgende ind og klager over, at de ikke kunne høre noget fra CD'en på deres stereoanlæg. Dem, der havde fået CD-rom'en sat i deres computer, kunne til gengæld se, at alle bogstaver i bogmærkelinjen på CD-rom'en var skrevet med store bogstaver
Det er dog ikke det værste.
For på grund af en fejl ryger alle i Tele Danmarks kundedatabase - både nye og gamle kunder - ind på sign up-siden til nye kunder. Det betyder, at ingen internet-kunder hos Tele Danmark kan se andet end denne sign up-side i en halv dags tid, inden vi får det fikset med sved på panden.
Jesper L. Ottosen, advanced test manager, NNIT.