Mere effektiv softwareudvikling? Her er tre tip til automatiseret UI-test

Klumme: Mange mindre softwarevirksomheder har ikke manpower til manuelt at teste hver eneste release, som de sender på markedet. Derfor er en automatiseret proces ofte vejen frem.

Artikel top billede

UI-test (User Interface) er en vigtig del af softwareudviklingsprocessen, men gør man det manuelt, er det både tidskrævende og dyrt - og samtidig er der også mulighed for menneskelige fejl.

Desuden er det nok ikke helt forkert at postulere, at det ikke står øverst på ønskelisten over opgaver hos de fleste udviklere. Det flytter nemlig fokus fra mere relevante og spændende opgaver.

Hos nogle virksomheder er det blot nogle af årsagerne til, at man mere eller mindre bevidst vælger ikke at udføre disse test.

For et par år siden besluttede vi hos Queue-it at automatisere UI-testprocessen, og det har vi ikke fortrudt et øjeblik. Automatiseret test garanterer nemlig ensartet test af høj kvalitet og sikrer samtidig, at den nyudviklede software lever op til de specificerede krav.

Skal du i gang med en automatiseret UI-testsuite for første gang, så overvej følgende tre tip, som kan guide dig til succes.

1. Organiser

Sørg for at organisere dig optimalt fra start. En testsuite er kompleks af natur, og det kan derfor være en god idé at få en ekstern ekspert på banen, når grundstene til løsningen lægges.

Og så er det naturligvis vigtigt, at løsningen er struktureret ordentligt, så den er let af læse samt vedligeholde.

2. Stabliser

Når der skrives test til UI, er det vigtigt at være opmærksom på, at de skal være mere robuste end traditionelle unittest.

Ved arbejde med UI er timing vigtig. Eksempelvis skal der først klikkes på diverse links, når siden er indlæst. Du skal altså i større grad arbejde med polling-mekanismer, altså at afvente en ønsket tilstand, før du kan fortsætte med de efterfølgende test-trin.

3. Afgræns

Begræns dine test og fokuser på forskellige UI-funktionaliteter i hver enkelt test. Det vil gøre det videre arbejde meget mere præcist og brugbart - og du slipper for at undersøge flere forskellige muligheder for fejl i samme test.

Du skal huske at sikre dig, at din automatiserede testsuite indgår i din pipeline.

Vær opmærksom på, at det er forholdsvist tidskrævende at opbygge en automatiseret testsuite fra grunden. Det betyder, at man derfor ikke får en gevinst rent tidsmæssigt første gang, testen køres. Det må nærmere betragtes som en investering i fremtiden.

Alt i alt er det en god idé at have en automatiseret UI-testsuite, for du får frigivet en masse ressourcer i forhold til at teste manuelt. Samtidig får du bedre mulighed for at finde softwarefejl, hvilket gør det til et vigtigt QA-værktøj.

Hos Queue-it har vi brugt Selenium, xUnit, og .NET (C#), og hvis du vil vide mere om emnet, har vores udvikler, Frederik Williams, skrevet en fin artikel om, hvordan Queue-it har sat en automatiseret UI-testsuite op.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job