Softwareudviklerne dropper prototyper - men det går ud over kvalitet og hastighed

Klumme: Prototyping er langsomt ved at forsvinde fra softwareudviklernes værktøjskasse, og det er en skam, for der er meget vigtig læring at hente. I stedet anvendes ofte korte iterationer, men prototyper kan hjælpe med at skabe billigere og bedre produkter.

Artikel top billede

En af de negative tendenser, jeg har oplevet i de senere år, er, at vi som softwareudviklere er blevet mere kode- og produktcentrerede. Værktøjer som pseudokode, CRC-kort, mock-ups og lignende er næsten gået helt i glemmebogen og bliver sjældent brugt i den virkelige verden.

Vores værktøjskasse er simpelthen blevet for lille, og det minimerer hastigheden og kvaliteten af nye produkter og features.

90 procent læring - 10 procent produktion

Hvis vi ser på, hvor tiden i softwareudvikling bliver brugt, fylder selve produktionen af kode faktisk en meget lille del.

Det fik jeg lært på den hårde måde under min uddannelse, da en fil-server brød sammen efter en måneds arbejde på et projekt. Samtidig fandt man ud af, at backup'en heller aldrig havde virket. Det lykkedes os dog på et døgn (og ved indtagelse en del kopper kaffe og colaer) at genskrive det hele, og nogle dele blev endda bedre end den første udgave, for vi jo blevet klogere i mellemtiden.

Og her er netop hele pointen: Det, der bruges mest tid på i et projekt, er at lære nye ting. Det kan være at forstå domænet, finde den rigtige løsning på problemet eller løse begrænsninger i den anvendte teknologi.

Prototyping

Derfor er prototyper et vigtigt værktøj. For mig er en prototype et hvilket som helst værktøj, vi kan bruge til at lære noget om det fremtidige produkt.

Bildesignere bruger for eksempel stadig ler-modeller til at få den helt rigtige form på bilen eller skalamodeller for at teste aerodynamikken i en vindtunnel.

Også i softwareudvikling har vi været bedre til at bruge prototyper, for eksempel pseudokode for at forstå en algoritme uden at skulle fokusere på sprogspecifikke udfordringer, CRC-kort for at forstå relationer og ansvar mellem klasser/komponenter og mock-ups for at forstå, hvordan arbejdsgange skulle realiseres. Alle eksempler er teknikker, hvor man hurtig kan lære noget om løsningen.

Det er bare, som om vi er blevet mere kodecentrerede i de seneste mange år.

Det agile princip med tidlig og løbende afleveringer til kunden - som generelt er et godt princip - har måske været med til at gøre, at vi har fået for meget fokus på den næste aflevering, og dermed en misforstået tendens til at få kodet noget i stedet for at have fokus på at lære effektivt og minimere risici.

Tidlige udviklingsmodeller med fokus på risici, som f.eks. OOA/D procesmodellerne, havde måske en fordel ved, at man var mere bevidst om, hvor ens udfordringer lå, og så efterfølgende valgte det værktøj, som var mest effektivt til at reducere risikoen. Selv værktøjer som UML-diagrammer er gået fra primært at være en måde at lære på, til at være en måde at dokumentere en løsning.

Lappeløsninger

Problemet ved for en for kode-centreret udvikling er, at det - udover at være ineffektivt - kan have konsekvenser for kvaliteten af det produkt, der bliver skabt.

Når læring sker gennem produktet, er der stor risiko for, at den gamle viden efterlader spor i produktet - en del af det man kan kalde teknisk gæld.

I praksis er det sjældent, at man gentænker arkitekturen og sørger for, at interfacet stadig er konsistent, når man får ny viden eller skal lave nye features. Man forsøger lige at tviste den eksisterende løsning til også at håndtere den nye viden, og resultatet bliver en form for lap på lap, indtil et tidspunkt hvor man bliver nød til at starte forfra.

Konsekvensen er, at vi alt for ofte ikke leverer gode løsninger, men derimod kun acceptable løsninger. Hvis jeg skal være lidt provokerende, så kunne man også sige, at man skaber ikke Operahuset i Sidney ved at lave tilbygninger til en sportshal.

Omvendt er det endnu værre at bygge Operahuset i Sidney, når man finder ud af, at det er en sportshal, kunden har brug for. Så i de fleste tilfælde er vi nødt til at bruge en inkrementel og iterativ tilgang. Derudover har den inkrementelle tilgang også en masse andre fordele i forhold til at minimere andre risici, for eksempel i forhold til at finde kodefejl og integration mellem komponenter/systemer.

Brug hele værktøjskassen

Vi har brug for at minimere konsekvenserne af den læring, som sker i et udviklingsprojekt.

Nogle ting kan vi kun lære gennem produktet, men der er også mange ting, som vi kan lære billigere, hurtigere og med færre konsekvenser ved at bruge prototyper. Det kræver, at værktøjskassen for de fleste bliver udvidet, og at værktøjerne også bliver anvendt i det daglige arbejde.

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Data Engineer til at udvikle PET's dataplatform

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

Capgemini Danmark A/S

Forward Deployed AI Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

Midtjylland

Annonceindlæg fra Timegrip

Den næste digitaliseringsbølge rammer arbejdsstyrken

En detailkæde kan analysere tusindvis af transaktioner, forudsige efterspørgslen, automatisere varebestillingen og optimere priserne.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job