Nu kommer den første Ubuntu-telefon på markedet

Efter laaang ventetid kommer Canonicals Ubuntu-telefon på markedet. Den første bliver en lille, low-end model, men der lægges op til vilde telefoner.

Artikel top billede

Canonical, firmaet bag Linux-distributionen Ubuntu, kommer nu endelig med en Ubuntu-telefon.

Entusiaster og interesserede har siden det fejlede Ubuntu Edge-projekt ventet på muligheden for at købe en Ubuntu-telefon, men nu er det snart muligt.

Canonical har i hvert fald lanceret den første Ubuntu-telefon, der er en telefon fra det spanske tech-firma BQ.

Telefonen kommer til at koste 169,99 Euros, hvilket svarer til cirka 1.200 kroner.

For de 1.200 kroner får du en Aquaris E4.5 Ubuntu Edition-telefon med en 4,5 tommer stor skærm med 540 x 960 opløsning, 1,3 GHz quad-core MediaTek processor, 8 gigabyte lagerplads (med plads til SD-kort), 1 gigabyte RAM og 5 megapixel kamera.

Telefonen har yderligere dual SIM, men understøtter ikke LTE/4G.

Er den noget for dig?
Telefonen rettes nok langt hen ad vejen mod nye vækst markeder, hvilket er grunden til dual SIM/mangel på LTE, men er du interesseret i telefonen, skal du holde øje med Ubuntus officielle Twitter, Facebook og Google + - konti.

Her vil der nemlig blive offentliggjort, hvornår telefonen bliver sat til salg via "flash-sales". Lidt samme måde, som OnePlus har solgt sin telefon på det sidste.

Telefonen kører et styresystem bygget på Ubuntu og kan altså hverken køre apps fra iOS, Android eller Windows Phone.

Det er dog heller ikke nødvendigt, hvis du spørger Canonical. Der vil være enkelte apps såsom Facebook, Twitter, Evernote og Dropbox og selvfølgelig Amazon, men ellers fokuserer Ubuntu on Phones langt hen ad vejen på "Scopes" - dedikerede skriveborde på telefonen, som enten er til video, kontakter, musik og så videre.

Kan blive et sandt bæst

Selvom Aquaris E4.5 på ingen måde har imponerende hardware, så skal du ikke lægge Ubuntu For Phones i glemmebogen endnu.

Canonical har opstillet to forskellige hardwarekrav til producenterne, hvoraf hver segment retter sig mod to meget forskellige kundetyper.

Den første er hardwarekrav, som ligesom Aquaris E4.5 retter sig mod low-end-markedet. Lave specs til en lav pris.

Det andet er hardware-specs, som er langt bedre. Mindstekravet er en Quadcore A9 eller Intels Atom-processor og mindst 1 gigabyte RAM.

Og den bedre hardware giver mulighed for at omdanne telefonen til en fuldt fungerende Ubuntu-computer, hvis du tilføjer en skærm, mus og tastatur. Du kan altså erstatte din desktop-computer med blot din telefon.

Det har været en vedvarende drøm for Canonical at lave sådan en telefon, så det bliver spændende at se, om det nogensinde kommer til at lykkes.

Læs også: Ubuntu-fonen på trapperne (igen) - vi venter stadig i spænding

Læses lige nu

    Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27. maj 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

    Ahmed Yasin Mohammed Hassan

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil