Artikel top billede

Ikea ikke i tvivl: Derfor er cloud computing alt for dyrt

Møbelgiganten Ikea kan godt se potentialet i cloud computing, men besparelserne skal være langt større, før det giver mening at foretage skiftet. Her er Ikeas konkrete krav til leverandørerne.

Ikea har med 139.000 medarbejdere og 349 butikker i 43 lande et ekstremt globalt setup, hvor alle processer og systemer er top-optimerede.

Derfor skulle man måske også tro, at standardiserede, cloud-baserede it-tjenester lige ville være sagen hos møbelgiganten, men faktisk er det ikke tilfældet.

I et interview hos vores kolleger på Computersweden fortæller Business Solution Manager hos Ikea Lars Gunnarsson, at risikoen ved cloud er for høj, og at besparelserne er for små.

Han mener, at det kræver et besparelsespotentiale på omkring 50 procent, før overgangen til cloud for alvor slår igennem hos Ikea.

"Er besparelsen på bare 10 procent, vil risikoen ved cloud blive opfattet som værende for stor," siger Lars Gunnarsson, der har ansvaret for blandt andet it til produktudvikling og logistik hos Ikea.

Derfor er cloud-konceptet fornuftigt

Men det er ikke, fordi han ikke bryder sig om cloud-modellen, for Computersweden kan fortælle, at han siden år 2000 har stået i spidsen for en række vigtige it-beslutninger i Ikea, der betyder, at det globale selskab har skiftet fokus fra at udvikle it-løsninger selv til at købe standardløsninger.

"Vi takkede nej til SAP i slutningen af 1990'erne og satsede i stedet på vores egen platform. Det mislykkedes," erindrer Lars Gunnarsson, der peger på, at Ikea i dag har tre primære, strategiske it-partnere: Oracle, HCL og JDA.

Lars Gunnarsson ser gerne, at hovedparten af Ikeas applikationer, der i dag kører fra virksomhedens egne datacentre, vil være rykket ud i skyen om 10 år.

Men der er lang vej igen, tilføjer han. 

"Vi er kun lige begyndt på rejsen," fortæller han til Computersweden og oplyser, at Ikea i øjeblikket tester en Contract Management-løsning som cloud.

Ikea-chefen har tænkt sig først og fremmest at satse på cloud til de applikationer, der indeholder den mindste risiko. Men så igen - det kræver, at der er et besparelselsespotentiale på 50 procent.

"Jeg ser det ikke i dag, men det er der, vi skal hen. Jeg er overbevist om, at potentialet findes."

Det siger andre it-ansvarlige

Ikea-chefen er langt fra den eneste it-ansvarlige, der mener, at der stadig er et pænt stykke vej igen med cloud-løsningerne.

Vi har tidligere skrevet om en britisk undersøgelse med deltagelse af 50 britiske CIO'er og it-chefer, hvor næsten tre ud af fire af de pågældende it-chefer havde forventet, at overgangen til cloud-baserede it-løsninger ville have udløst besparelser og lavere omkostninger.

Men kun 41 procent af it-cheferne kunne faktisk fortælle, at de havde fået barberet it-omkostningerne ned ved at overgå til cloud-baserede løsninger.

Samtidig kan man dog se, at cloud-markedet for alvor begynder at gribe om sig.

En IDC-undersøgelse blandt it-ansvarlige i 476 nordiske organisationer har vist, at vi nu har bevæget os videre fra mest at snakke om cloud computing til rent faktisk at benytte eksempelvis software-as-a-service (SaaS).

Det mest opsigtsvækkende tal i IDC-undersøgelsen er, at hele 58 procent af den omsætning, softwaremarkedet vil generere i Norden fra 2012 til 2017, ventes at gå til cloud-baserede løsninger.

Læs også:

Danske virksomheder klar til cloud: Dette vælger de

Derfor ændrer cloud alt for dig som softwareudvikler

Ingen særlige besparelser ved cloud: Her hopper kæden af




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren