Artikel top billede

Disse syv fejl skræmmer kunderne væk fra din webshop

Her er nogle af de mest almindelige fejl, som webshop-ejere begår. Se, hvordan du undgår at komme i fælden.

Når du som webshop-ejer vil trække kunder til butikken, skal du overveje en masse ting, hvis du vil have succes med din e-butik.

Først og fremmest skal du tænke på de mange forskellige typer af kunder, der besøger din webshop.

Der er for eksempel kunden, der er på besøg i butikken for første gang, som gerne skulle påvirkes til at vende tilbage.

Måske er det en af de kunder, der er et resultat af lidt surfen på nettet mellem de forskellige e-butikker, som var det en shoppingtur i den virkelige verden.

Fælles for alle typer kunder i din webshop er dog, at de er selvhjulpne.

Det betyder, at brugervenligheden i din butik skal være optimal, hvis du ikke vil have, at de vælger den næste e-købmand i rækken - og den er uendeligt lang på nettet.

Selv om dine kunder oftest er deres egne ekspedienter, kan du alligevel godt hjælpe dem lidt. Til at starte med er det eksempelvis en god idé at fjerne de mest almindelige usability-problemer fra din webshop.

På de næste par sider har vi samlet en række typiske fejl, som rigtig mange webshop-ejere begår.

Får du bugt med dem, kan det måske i sidste ende øge omsætningen i din butik.

Her er de typiske fejl, som du begår

Hvis du retter disse syv typiske fejl, kan du måske undgå, at kunderne fravælger din webshop.

Så går du heller ikke glip af en potentiel indtjening. 

Gør søgefunktionen synlig

Din e-butik skal have en ordentlig søgefunktion, og den skal være synlig hele tiden.

Hvordan du optimerer søgefunktionen, kan du læse mere om her.

Vis flere varer per side

Målet for enhver e-købmand er sælge så mange varer som muligt. 

Derfor gælder det om så hurtigt som muligt at få præsenteret så mange produkter som muligt.

På den måde slipper kunden for at skulle bladre sig igennem flere sider i vedkommendes søgning efter en specifik vare. Et sideskift kan føles som en barriere for kunden.

Er inddelingen af sider logisk?

Du har formentligt ikke plads til alle dine produkter på en enkelt side. 

Det betyder, at du skal tænke over side-inddelingen. Er den logisk? Og kan man se, hvor man klikker for at komme til næste side?

Navigationen mellem produktsiderne skal være i orden, hvis ikke du vil miste dine kunder.

Beskrivelser i linkadressen

Når dine kunder vil sende hinanden direkte links til produktsider i din webshop, bør det være muligt at se, hvilken vare der linkes til, før der bliver klikket på linket.

Der skal derfor fremgå mere end et varenummer i linkadressen. Eksempelvis kan produktnavnet i en eller anden form indgå i linkadressen. Så giver du kunderne et incitament til at klikke på linket.

Disse tre fejl giver utilfredse kunder

Der er ikke noget værre som kunde end udsolgte varer.

Du bør derfor markere din lagerstatus tydeligt.

Hvis en kunde betaler for et produkt uden at vide, at det er i restordre, kan du være næsten sikker på, at du ikke ser kunden igen.

Er du rigtig uheldig, annullerer kunden handelen, og så har du givet en kunde en dårlig oplevelse, som han eller hun kan dele i sit netværk.

Gør check-ud-delen nem for kunden

Når du har kunder i butikken, skal det være så let som muligt at bruge penge. 

Amazon øgede sit salg med 300 millioner dollar ved at lade kunderne købe ind, uden at de skulle registrere sig først.

Det er selvfølgelig smart for dig, fordi du får mere information, og det kan blive en fordel for kunderne i fremtiden, hvis de vender tilbage. Men samtidig er det også en stopklods for førstegangskøbere, der bare gerne vil shoppe nu og her.

Derfor bør du ikke tvinge kunderne til at registrere sig, før de kan købe noget. 

I stedet bør du opfordre dem til at registrere sig ved at fremhæve fordelene, men valget skal dog ligge hos kunden selv.

Drop bannerreklamer for andre sites

Når du driver butik, skal du leve af dine kunder, ikke annonceindtægter. 

Viser du annoncer i butikken, kan du risikere, at kunderne opfatter det, som om du vil vride hver en skilling ud af dem.

Samtidig fjerner bannerannoncerne fokus fra de produkter, du sælger. Det kan gå ud over dit salg.

Thomas Wong, der er sikkerhedskonsulent i FortConsult, fraråder dig helt at bruge bannere i din webshop, men hvis du virkelig ønsker en ekstern banner-provider, skal du vælge en af de store udbydere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere