Nu er det officielt: Live Messenger bliver fusioneret med Skype

Microsoft har nu officielt bekræftet, at Live Messenger bliver lukket i begyndelsen af 2013.

Artikel top billede

Nu bliver Windows Live Messenger og Skype fusioneret til én tjeneste - og det betyder samtidig, at Live Messenger lukker i første kvartal af 2013. Det fortæller Microsoft i en meddelelse, som dermed bekræfter gårsdagens rygter.

Det startede allerede med lanceringen af Skype 6.0 til Windows og Mac for nogle uger siden, hvor man kan logge på Skype med sin Microsoft-konto.

Hvis man opdaterer til den seneste version af Skype, skal man blot logge sig på med sin eksisterende Live-konto for at finde alle kontakterne fra Messenger.

Det betyder så også, at Live Messenger bliver lukket i alle lande næste år undtagen Kina, hvor Microsoft fortsat vil tilbyde denne tjeneste.

Microsoft fremhæver, at integrationen med Skype giver en række fordele for Messenger-brugere, herunder understøttelse for flere platforme som iOS og Android, videosamtaler med mobiltelefoner og Facebook-kontakter, skærmdeling og gruppekald.

denne side finder man en guide til, hvordan man kan kombinere sin Live Messenger- og Skype-konto.

Live Messenger har eksisteret under dette navn siden 2005, men bygger på den ældre tjeneste MSN Messenger, der går helt tilbage til 1999.

Skype blev stiftet i 2004 af danske Janus Friis og svenske Niklas Zennström. Det blev solgt til eBay i 2005, og fem år senere blev det så købt af Microsoft for 8,5 milliarder dollar.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

Ahmed Yasin Mohammed Hassan

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job