Umbraco presset til at skrotte nyt CMS

Den nye version af Umbraco er for dårlig. Gammel version hives op af skuffen.

Artikel top billede

Niels Hartvig, der er far til Umbraco, måtte i dag give en kedelig besked.

Content management systemet Umbraco bliver udsat for et lille benspænd.

I dag blev det offentliggjort, at version 5 af Umbraco, Jupiter, skrottes. Versionen gik i beta sidste år og har været på gaden siden januar. I stedet skal der arbejdes videre med den gamle version 4.

Flere af de nye funktioner i verison 5 flyttes med tilbage, kan man læse i kronikken over version 5 på Umbracos blog.

Umbraco er et populært open source CMS baseret på Microsofts .net, som anvendes over hele kloden. Det er igangsat af danske Niels Hartvig.

Beslutningen om at droppe version 5 skyldes mange fejl, som viste sig for tidskrævende at fikse.

På programmet

Beslutningen om at spole tilbage til den tidligere version har været svær.

Der er allerede blevet undervist i den nyeste version, og i dag begyndte Umbracos årlige udvikler-sammenkomst, Codegarden, i Danmark, hvor der faktisk var planlagt en session om den nyeste version. Så beslutningen er taget i 11. time.

"Hos Umbraco sætter vi pris på gennemsigtighed og ærlighed som pejlemærker for udviklingen. Med det i baghovedet har vi taget en beslutning. Efter tre dages analyse og diskussion op til Codegarden har vi besluttet at stoppe med at bruge mere tid på og flere ressourcer på version 5 og i stedet ladet holdet og communitiet bruge kræfterne på at understøtte og udvikle version 4," skriver Umbracos hovedkvarter.

"Vi er stolte af den beslutning og ved, at det er den rigtige og mest ansvarsfulde beslutning at tage. Vi lægger kontrollen tilbage i communitiet. Og derfor er det den rigtige beslutning".

Læs mere hos Niels Hartvig på Twitter.

Den seneste stabile version af Umbraco er version 4.7.2. Umbraco 4.8 er planlagt.

Læses lige nu

    Event: SAP Excellence Day 2026

    It-løsninger | Nordhavn

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    24. februar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S