Her er det bedste gratis onlinelager for dig

Google har Drev, Microsoft har SkyDrive, og så er der Dropbox. De tilbyder alle massevis af gratis lagerplads online, men hvad er bedst for dig? Vi giver dig overblikket over de tre webtjenester.

Der tackles med jernknopperne først i øjeblikket i onlineland, efter Google for nylig lancerede sin webtjeneste kaldet Drev (eller Drive på engelsk), som tager kampen op mod Dropbox og Microsofts SkyDrive.

Der er risiko for, at nogen ender med at humpe fra banen, og vi kommer med et bud til sidst i denne artikel.

Med de tre toptunede webtjenester er der ingen tvivl om, at der aldrig har været så mange glimrende muligheder for at gemme dine filer online.

Drev, SkyDrive og Dropbox tilbyder gratis mellem to til syv gigabyte lagerplads, og der er dermed plads til en kæmpe samling data som billeder, dokumenter, musik og videoklip.

Samtidig kan du få en mappe på din pc, der giver direkte adgang til at tilføje eller fjerne indhold, som du har lagt online.

Men hvilken løsning skal du vælge?

På mange områder er Drev, SkyDrive og Dropbox ens, men der er alligevel småting til forskel.

Eksempelvis har Drev en tæt integration med Google Dokumenter, så hvis det er en onlinetjeneste, du benytter meget, er webtjenesten et oplagt valg.

Desuden bliver Drev en vigtig del af Android-styresystemet og er derfor værd at overveje, hvis du er fan af Google-mobiler.

SkyDrive fra Microsoft er derimod den eneste tjeneste, der i øjeblikket virker på Windows Phone, og det er dybt integreret i det mobile styresystem.

Så hvis du er den glade ejer af en Nokia Lumia 800, har du formentlig allerede stiftet bekendtskab med SkyDrive og har en konto der.

I det kommende Windows 8 får SkyDrive desuden en stor betydning, og det vil især være interessant på nye Windows-baserede tablet-pc'er. Så hvis du er Windows-mand, er SkyDrive næsten ikke til at komme udenom.

Dropbox skal passe på skinnebenet

Mens de fleste har hørt om Microsoft og Google, så er det ikke sikkert, at de har hørt om Dropbox. Også selv om webtjenesten på ganske få år har fået 50 millioner brugere og er vurderet til at være mere end fem milliarder kroner værd.

Ligesom Drev og SkyDrive kan du med Dropbox gemme og dele dine filer online, og lagertjenesten er især blevet populær, da den længe var den eneste fornuftige mulighed for at oprette en gratis online konto for at gemme og dele filer.

Hvis der skal peges på en, der kommer til at mærke stemplingen på skinnebenet fra de mange spillere, som tilbyder at gemme filer online kvit og frit, så er det Dropbox.

Tjenesten tilbyder i øjeblikket markant mindre plads end Google og Microsofts tjenester, og samtidig har den ikke så nemt ved at kapre nye brugere som de to mastodonter, der kan gå på jagt mellem millioner af Android- og Windows-brugere.

Men Dropbox har trods alt en solid brugermasse, og mange har brugt det i årevis - og har været glade for tjenesten.

Derfor skal det ikke udelukkes, at Dropbox kan fungere fint som alternativ til SkyDrive og Google Drev.

Ikke mindst for dem som ikke bryder sig om Microsoft og Googles kontrol, der kan være restriktiv.

Det så vi blandt andet tidligere på året med en serie billeder af nøgne kravlenisser, der var nok til at få en SkyDrive-konto blokeret.

Få overblikket

Men hvor stor er forskellen på Drev, SkyDrive og Dropbox? Hvor meget plads tilbyder de, og hvilke styresystemer og mobilplatforme virker de med?

Her er et overblik over de tre webtjenester, og hvad de tilbyder af muligheder (klik på grafikken):




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere