Her er brevet fra KMD - den 6. februar 2012

I et brev til samtlige kommunaldirektører forklarer it-giganten KMD, hvorfor den ikke sender detaljerede oplysninger om priser.

Tilbage til: Så hedt er kommuners opgør mod KMD

Fra salgsdirektør Karen Nielsen fra KMD til landets kommunaldirektører:

Sendt: 6. februar 2012 
Emne: Orientering fra KMD

Kære kommunaldirektør

KMD har i løbet af december og januar modtaget en række ensartede anmodninger fra over halvdelen af landets kommuner, om udlevering af oplysninger om forbrug af og betaling for de kritiske it-løsninger, der overflyttes til Udbetaling Danmark (UDK).

Sigtet med henvendelserne er at skabe overblik over kommunernes økonomi for de systemområder, der overdrages til UDK. KMD vil naturligvis gerne medvirke til at give både de enkelte kommuner samt kommunerne under et en form for økonomisk baseline, inden opgaverne overdrages til UDK. Vi vil derfor fremsende overordnede oplysninger til såvel den enkelte kommune som til KOMBIT A/S, idet det eksplicit fremgår af de fleste anmodninger, at oplysningerne skal videresendes til KOMBIT A/S.

De oplysninger som vi fremsender, vil dog ikke modsvare den detaljeringsgrad, som anmodningerne fra kommunerne har efterspurgt, idet vi af vore eksterne advokater er blevet frarådet at fremsende de detaljerede oplysninger, da de skal udleveres til KOMBIT A/S. Årsagen er, at udveksling af forretningskritiske oplysninger imellem aktuelle eller potentielle konkurrenter kan være en overtrædelse af konkurrencelovgivningens forbud mod informationsudveksling. Udveksling af kommercielt følsomme oplysninger imellem aktuelle og/eller potentielle konkurrenter er ulovligt for såvel afgiver som modtager af oplysningerne, og med tanke bl.a. på det igangværende udbud i KOMBIT A/S om en ny serviceplatform, er det vurderingen, at KOMBIT og KMD potentielt er i en konkurrencesituation, der vil betyde, at udlevering af de efterspurgte oplysninger ikke er lovligt efter konkurrencelovgivningen.

KMD er helt klar over, at kommunerne har behov for at danne en økonomisk baseline for de kritiske it-løsninger, som overføres til UDK. Disse oplysninger sender vi inden udgangen af denne måned, og det vil ske i en form, så der er sikkerhed for, at konkurrenceloven overholdes.

Såfremt Deres kommune har et mere vidtgående behov for oplysninger om forbrug af og betaling for de kritiske it-løsninger, der overflyttes til UDK, vil vi naturligvis gerne udarbejde mere specifikke opgørelser. Vi må dog fastslå, at udlevering af de mere specifikke oplysninger til KOMBIT A/S kan være i strid med konkurrenceloven, og forinden der foretages en konsolidering af oplysningerne i KOMBIT A/S, vil vi foreslå, at vi i fællesskab retter henvendelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, for at drøfte en eventuel udvidet informationsudveksling.

Vi håber, at de oplysninger vi fremsender giver kommunerne det overblik der efterspørges, og ser frem til et fortsat godt samarbejde.

Venlig hilsen
Karen Nielsen, Direktør
Salg og Marketing

Tilbage til: Så hedt er kommuners opgør mod KMD




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere