Artikel top billede

Brugernes data på Megaupload slettes på torsdag

FBI har måske en kun tvivlsom sag mod fildelingssitet. Alligevel risikerer brugerne at miste alle uploadede data.

Siden Kim Dotcom (aka Schmitz) og hele ledelsen af Megaupload blev anholdt på foranledning af FBI, har brugernes adgang til fildelingssitet været spærret. Nu viser nye oplysninger, at brugerne ikke blot er forhindret adgang til filerne på Megaupload - de risikierer også at miste samtlige data - uanset om deres filer måtte krænke nogens copyright eller ej.

Allerede på torsdag kan brugernes data blive slettet, fremgår det af en korrespondance fra den amerikanske anklagemyndighed, som blev registreret under sagen, skriver flere internationale nyhedsmedier, blandt andre NPR.

I et brev offentliggjort fredag skriver anklagemyndigheden, at datacentrene Carpathia Hosting og Cogent Communications Group kan indlede sletning af data fra Megaupload fra torsdag den 2. februar.

Megaupload benyttede hostingfirmaerne til at lagre brugernes filer, og finansierede ydelsen ved hjælp af reklamerer og betalte bruger-konti.

Anklagemyndigheden har ikke længere brug for brugerdataerne, og derfor kan de slettes, fremgår det.

SE OGSÅ: Galleri med Megauploads millionær

Megauploads forsvar i den store piratsag vil forsøge at forhindre sletningen. Uden adgang til dataerne kan forsvaret ikke gennemføre et rimeligt forsvar i retssalen, lyder argumentet.

Sagen mod Megaupload er speciel, fordi de amerikanske myndigheder kører den som en kriminalsag. Normalt er sager om krænkelse af ophavsret civile sager, men ved at udvide sigtelserne til svindel og hvidvaskning kunne FBI nemmere kræve Kim Dotcom og hans medarbejdere udleveret fra New Zeeland.

Denne strategi kan dog give voldsomt bagslag, for der er store forskelle på de to sagstyper, skriver The Register. Sitet henviser til en artikel fra The Stanford Law Schools Center for Internet and Society, der forklarer de komplikationer, som det medfører at køre sagen som en kriminalsag, hvor den sigtede er betydeligt bedre beskyttet rent retssikkerhedsmæssigt, end man er i civilsager.

"Der kræves, at man har handlet med forsæt (for at der er tale om) kriminelle overtrædelser. Synspunktet i de fleste amerikanske retssale er, at forsæt indebærer et ønske om at krænke en juridisk person, og ikke blot et ønske om at lave kopier," skriver Stanfords Jennifer Granick i artiklen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere