PHP-Nuke under Windows

Der er masser af spændende produkter til Linux såsom PHP-Nuke, der er en gratis komplet nyheds-portal som PCWorld Online. Du kan også køre det under Windows, for alle komponenter som Apache, PHP og MySQL er overført. Vi har prøvet, og det virker.

Indledning

Som Windows-bruger kan jeg godt blive lidt misundelig på Linux-miljøet en gang i mellem. Se bare på PHP-Nuke, der er en total og gratis nyheds-portal som PCWorld Online med integration til database og det hele. Der er så meget interessant software, som jeg gerne vil køre, men jeg vil helst ikke slippe min Windows.
Det kan faktisk lade sig gøre. Meget af det gratis software, der er i Linux-miljøet, findes også i versioner til Windows. PHP-Nuke er baseret på webserveren Apache, script-sproget PHP og databasen MySQL. Alle disse ting findes til Windows, og de er lette at installere og konfigurere.

PHP-Nuke er tidligere beskrevet på PC World Online.

Det lykkedes os på et par timer at hente alle produkterne og installere dem under Windows ME. Herefter kørte PHP-Nuke, som er på billedet. Her er metoden.

Man kunne alternativt installere både Windows og Linux på sin computer. Men det er besværligt, og så skal man bruge klient-software fra Linux. Jeg vil gerne beholde Windows som klient - og samtidig have mulighed for at køre Linux' serversoftware.

Man kan også installere Linux' serversoftware på et webhotel, og derefter konfigurere det hele via en browser i Windows. Her er der flere muligheder. Sitet f2s er helt gratis og tilbyder 20 MB plads, Apache, PHP og MySQL. Problemet er blot, at f2s er uhyggelig langsom og ustabil. Man får, hvad man betaler for.

Andre mere stabile webhoteller fås til under 100 kroner om måneden. De tilbyder typisk bedre plads og de samme muligheder. Her er der ikke problemer med svartiderne, men så skal der altså betales.

Webhotellet er en glimrende løsning til et site, der er i produktion, men det er ikke løsningen til udvikling og test. Det kræver for eksempel, at man er på nettet hele tiden. Jeg ville hellere have en lokal installation, som jeg kunne teste på derhjemme.

Apache

Installation af Apache

PHP-Nuke er som sagt baseret på webserveren Apache, der også findes til Windows. Man behøver faktisk slet ikke bruge Apache, for PHP kan også installeres til PWS (Personal Web Server), der er indbygget i Windows ME og 9x.
Det er imidlertid ikke den bedste løsning, for PWS er ikke et ægte serverprodukt som Microsofts "rigtige" server IIS (Internet Information Server). De Unix- og Linux-baserede webhoteller er desuden baseret på Apache, så man kan lige så godt installere det rigtige produkt en gang for alle.

Det er også let. Apache fylder 3,7 MB, hvilket gør det hurtigt at hente selv med et modem. Det installeres let ved blot at klikke på installationsprogrammet.

Herefter kan det startes ved at vælge menuen Start + Programmer + Apache Web Server + Management + Start Apache. Webserveren starter nu i en kommandolinje (DOS prompt).

Man kan installere Apache som en service, men udviklerne bag programmet siger selv, at det ikke er helt stabilt endnu. Det er heller ikke nødvendigt. Webserveren stoppes ved at klikke Ctrl + C.

Man kan let teste webserveren ved blot at åbne sin browser og indtaste adressen localhost. Kan du nu se Apaches velkomstbesked, er serveren installeret korrekt.

PHP

Installation af PHP

Næste punkt på dagsordenen er PHP, hvilket er det script-sprog, der svarer til Microsofts ASP (Active Server Pages). Version 4.04 fylder 3,7 MB og hentes her. Programmet kommer som en zip-fil. Den skal blot pakkes ud, og derefter skal installationsprogrammet køres.

Nu er der lidt manuelt arbejde tilbage. Filen php4ts.dll skal flyttes fra c:\php til c:\windows\system. Filen php.ini-dist skal omdøbes til php.ini og flyttes til c:\windows. Og de følgende linjer skal tilføjes til Apaches konfigurationsfil httpd.conf.


LoadModule php4_module c:/php/sapi/php4apache.dll
AddType application/x-httpd-php .php4
AddType application/x-httpd-php .php
ScriptAlias /php4/ "C:/php/"
Action application/x-httpd-php4 "/php4/php.exe"
AddType application/x-httpd-php4 .php


Herefter skal webserveren genstartes, og så er PHP installeret. Du kan se, at det er lykkedes, hvis Apache i kommandolinjen nu skriver PHP/4.0.4pl1 running.


Du kan også teste det manuelt ved at lave en PHP-side og lægge den i Apaches mappe htdocs. Skriv for eksempel:


<?php
phpinfo();
?>


MySQL

Installation af MySQL

Tredje punkt på listen er databasen MySQL, der typisk også kun forbindes med Linux. Produktet findes imidlertid også til Windows, men det gør ondt i hjertet på open source-folkene, så de anbefaler den ikke til seriøse ting. Det gør heller ikke noget i dette tilfælde. Vi er i gang med at lave en udviklings- og test-platform.

MySQL 3.23 fylder næsten 10 MB, så det tager lidt tid at hente,. Det er en zip-fil, der skal pakkes ud. Herefter er der et standard installationsprogram, der skal køres.

Kør derefter programmet winmysqladmin. Nu bliver databasen konfigureret færdig for dig, og MySQL får et lille ikon (trafiksignal) i proceslinjen. Lyset er grønt, når databasen kører - og ja - rødt når den er stoppet.

Vi du teste databasen, så opret en tabel via programmet MySqlManager. Programmet giver mulighed for at køre SQL-kommandoer direkte. I dette tilfælde har jeg lavet tabellen jbh med ét felt i, der er et heltal (integer). Jeg har oprettet tre poster i tabellen. Lav derefter en tekstfil, som rummer følgende linjer:

<?php
$db = mysql_connect("localhost", "root");
mysql_select_db("test",$db);
$result = mysql_query("SELECT * FROM jbh",$db);
printf("Første: %s
\n", mysql_result($result,0,"i"));
printf("Anden: %s
\n", mysql_result($result,1,"i"));
printf("Tredje: %s
\n", mysql_result($result,2,"i"));
?>


Gem filen som select.php, og åben den derefter i din browser. Ser du indholdet af tabellen, så er både Apache, PHP og MySQL kørende, og de taler sammen.

PHP-Nuke

Installation af PHP-Nuke

Sidste punkt er selve PHP-Nuke, der er nyheds-portalen. Om vi kører Linux eller Windows er uden betydning her. PHP-Nuke er blot en samling PHP-filer plus en database, der hentes her.

Den seneste version 4.3 fylder lidt mindre end en megabyte. Den kommer som en pakket fil med fejl! Af uforklarlige grunde kommer den med endelsen tar.tar. Åbner man den i Winzip, får man en fejl. Omdøb filen til PHP-Nuke-4.3.tar.gz. Herefter virker det uden problemer.

Filerne kan lægges hvor som helst, men filerne i mappen html skal flyttes til Apaches mappe htdocs.

Nu skal selve databasen oprettes. Alle de nødvendige kommandoer ligger i filen nuke.sql i mappen sql. Før brugte vi programmet MySqlManager til at oprette tabeller og data, men dette program kan ikke forstå denne fil - heller ikke selvom du kopierer teksten ind i det. Kopier filen til C:\mysql\bin.

Du bliver nødt til at oprette databasen via en kommandolinje. Start en kommandolinje (DOS prompt) og gå til mappen C:\mysql\bin. Kør derefter programmet mysql. Vælg den ønskede database under MySQL ved at skrive use og database-navnet. Det kan være test.

Kør SQL-kommandoerne ved at skrive source nuke.sql. Det er det hele. Skriv quit for at stoppe programmet.

Nu er du faktisk klar. Sørg for, at både Apache og MySQL kører. Gå til din browser og skriv stien til PHP-Nuke's index.php. Så skulle det gerne se ud som på billedet. Du har nu en komplet open source nyheds-portal kørende under Windows.

Vil du ind og konfigurere din portal, så skriv admin.php i stedet for index.php. Brugernavnet og kodeordet er God og Password.

Denne opsætning er næppe god nok til produktion, men den er faktisk glimrende til test og udvikling - og den kører uden problemer under Windows ME og 9x - og uden opkobling til Internet.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks