Kravene til backup

Der findes mange former for backup afhængig af virksomhedens størrelse og behov. PC World har set nærmere på de forskellige teknologier, der skal sikre virksomhedens vigtige data.

Menneskelige fejl

Når taget blæser af, når der står vand i kælderen, eller når en uheldig medarbejder har trykket på de forkerte knapper, kan det være alt afgørende for en virksomheds fremtid, at der på forhånd er lagt en fornuftig strategi for backup af de vigtige data.

En virksomhed, der pludselig mangler sin kundedatabase eller medarbejdernes arbejde i de sidste seks måneder, er allerede godt i gang med at tabe tid og dermed penge ? og i værste fald at lukke forretningen. Erfaringer fra IBM og fra en af landets få distributører af storage, Four Leaf Technologies A/S i Århus, viser, at cirka 80 procent af fejlkilderne til tab af data skyldes menneskelige fejl i virksomhederne. Derfor er det værd at overveje, om man skal etablere en automatiseret backup-løsning, eller overveje at optimere den man har.

Læs hele artiklen i PC World nummer 21/2000.

Overvejelser

Overvejelser før indkøb
En virksomhed har typisk fire faktorer at tage hensyn til, når der skal indkøbes et system til backup.

Først og fremmest er det vigtigt at klarlægge, hvor lang tid, der er til at tage backup og foretage restore. I nogle virksomheder kan der tages backup af dagens arbejde om natten, når medarbejderne er gået hjem, og i nogle andre virksomheder er der måske kun nogle få eller slet ingen timer at tage backup i.

? Tendensen er helt klart, at det såkaldte backup-vindue bliver mindre og mindre. Mange virksomheder har i dag behov for at kunne udveksle data i døgndrift, fordi kunderne er spredt over hele verden og derfor er repræsenteret døgnet rundt, siger Torben Hoveling, der er konsulent hos Four Leaf Technologies A/S, og som fungerer som rådgiver for virksomheder og forhandlere i forbindelse med backup.

Det er også vigtigt, at virksomheden på forhånd danner sig et overblik over datamængden nu og i fremtiden. Det er derfor hensigtsmæssigt at investere i en løsning, som virksomheden kan vokse med, så ikke investeringen er tabt om et par år, når mængden af data er vokset op over systemets formåen.

Hvis kravene til hastighed på det eksisterende netværk er høje, er virksomheden også nødt til at koncentrere sig om dette, før den køber ind. Er der kun en meget begrænset tid til backup, kan det måske betale sig at køre backup over et separat netværk (SAN, Storage Area Network). Dette netværk er ikke belastet af anden trafik og kan fuldt ud bruge kræfterne på at sikre de gyldne data.

Naturligvis er det også vigtigt at overveje den faktor, der hedder sikkerhed.

? Man opnår en høj sikkerhed ved for eksempel at automatisere processen, så man på den måde undgår de mange menneskelige fejl, som vi oplever rundt omkring. Det kan man blandt andet gøre ved at centralisere procedurerne for backup, siger Torben Hoveling.

Priseksempler

Priseksempler

Eksemplerne er tilpasset en mindre, en mellemstor og en større virksomhed.

Løsning 1
En decentraliseret løsning, hvor man lægger software til backup på hver server og styrer processen lokalt på hver server.

Software pr. server (Veritas Backup Exec NT/ 2000 vers. 8.0): Kr. 6.797,-.

Database-software (Veritas Backup Exec for NT vers. 8.0 Agents & Options): Kr. 5.942,-.

Hardware pr. server (Infinity 12-24 GB DAT, ext., native 60 MB/min.): Kr. 9.060,-.

Samlet løsning pr. server: Kr. 21.799,-

Løsning 2
En central løsning med ti servere baseret på Computer Associates.

Software (ARCserve 2000 NT Advanced Edition): Kr. 12.136,-.

Database software (Backup Agent for MS Exchange server): Kr. 8.211,-.

Autoloader 1 DLT 7000 drev med syv slots (Infinity DLT Library 77, 245-490 GB): Kr. 102.000,-.

Samlet løsning: Kr. 122.347,-.

Løsning 3
En central løsning med 20 servere baseret på Tivoli.

Software (Tivoli Storage Manager 4.1): Kr. 51.845,-.

Database software (Tivoli Dataprotection for Exchange): Kr. 10.910,-.

Båndbibliotek (Storagetek L20 med 20 slots og 2 DLT 7000 drev): Kr. 200.924,-.

Samlet løsning: Kr. 263.679,-.

Produkterne kan bruges i flere andre sammenhænge og er ikke bundet fast på størrelsen af den pågældende virksomhed. Løsningerne tager udgangspunkt i NT-platformen med en Exchange- eller Lotus Notes mail-database. Priserne er vejledende og uden moms.

Tips til backup

Tips til backup

Medier
Båndmedierne er typisk delt op i kategorierne Lineær og Helical Scan.

De lineære båndteknologier byder på høj båndkvalitet og dermed lang levetid. Mange udbydere har sikret en sund konkurrence på kvalitet og pris. Under kategorien findes teknologier som LTO (Linear Tape Open) og DLT (Digital Linear Tape).

Helical Scan dækker over fire millimeter DAT (Digital Audio Tape) og otte millimeter AIT (Advanced Intelligent Tape). Denne teknologi er udviklet til lyd og billede og er ofte relativt billige, men har også en mere begrænset levetid. Helical Scan er primært beregnet til mindre behov for backup.

Der kan ligge fra 4 til 100 gigabyte på de nævnte typer bånd.

Til arkivering i mere end ti år er magnetoptiske medier velegnede. Lagringen foregår på cd og kan formentlig holde på data i mere end 100 år.

Endelig kan man lagre på harddisk. Det er hurtigst, men også dyrest.

Hardware
Båndstationer med plads til ét eller flere bånd findes i mange variationer over temaer som pris og kvalitet. Producenter som for eksempel Sony, Storagetek, IBM og Hewlett-Packard findes på markedet.

Software
Software findes i rigt udvalg til automatisering, centralisering og sikring af store datamængder. Software kan tilbyde funktioner som backup, restore, arkivering med mere. Nogle softwareløsninger understøtter mere end 35 forskellige operativsystemer herunder Mainframe, UNIX og Windows.

Tivoli, Veritas og Computer Associates findes blandt andre på markedet.

Fordele og ulemper ved central og decentral backup:

Decentral backup
Fordele: Nem installering, ofte billig, kræver ikke, at servere er sat sammen i netværk, uafhængig af båndbredde, behøver ingen dedikeret server til backup.

Ulemper: Begrænset mulighed for central administration, manglende overblik, risici for manuelle fejl ved båndskift, stor administrationsbyrde, høj pris pr. gigabyte, dårlig udnyttelse af kapacitet, backup påvirker driften, lavere driftssikkerhed.

Central backup
Fordele: Nem administration og godt overblik, færre fejl på grund af automatisering, lav pris pr. gigabyte, gode muligheder for udvidelse, lavt tidsforbrug pr. gigabyte, uafhængig af øvrig drift og platform.

Ulemper: Afhængig af at servere er sat sammen i netværk, afhængig af båndbredde, lille risiko for manuelle fejl.

Metoder til backup
Total backup: Der bliver taget backup af alle filer hver dag. Simpel metode, der giver mulighed for hurtig genetablering. Stiller store krav til båndbredde og kapacitet.

Incremental backup: Der bliver taget backup hver dag af de data, der har ændret sig. Hurtig metode, men giver en besværlig genetablering med mange båndskift.

True incremental backup: Tager udelukkende incremental backup og sammensætter disse til en total backup. Hurtig løsning.

Differentiel backup: Tager backup af de filer, der har ændret sig siden sidste totale backup. Hurtig daglig backup og kompliceret proces for restore.

Image backup: Fotografisk totalaflæsning af filer, der ikke tager hensyn til filernes placering. Backup er hurtig, men genskabelsen er langsom.

Læses lige nu

    Event: Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Sikkerhed | København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    20. januar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S