Se hvordan du kan få de nyeste e-bøger helt gratis

Hvorfor betale i dyre domme for dine e-bøger, når du kan få dem gratis?

Artikel top billede

De fleste vil uden tøven takke ja til at spare 239 kroner.

Og det er netop, hvad du kan gøre, hvis du låner en e-bog til din iPad eller e-bogslæser i stedet for at købe den.

Ja, vi er godt klar over, at biblioteksbesøg er verdens ældste trick for nærigrøve. Men hvis du bruger bibliotekernes e-bogs-udlån, eReolen, behøver du end ikke at rejse dig fra sofaen.

Og den økonomiske fordel er til at tage og føle på.

Eksempelvis kan du låne erhvervsjournalisten Niels Lundes bog "100 Topchefer" gratis via eReolen, mens den koster 379 kroner i papir-udgave og 239 kroner som e-bog via Gyldendals iPad-app.

Det er ganske vist en anelse mere krævende at komme i gang med eReolen, end hvis du blot køber din bog direkte via en app på din iPad eller e-bogslæser.

Men til gengæld kan du downloade op til 10 bøger gratis om måneden og have dem liggende på din tablet i 30 dage. Og har du brug for at læse bogen endnu en gang, kan du naturligvis låne den igen senere. Du skal dog vente i minimum tre måneder eller genlåne den, inden den første låneperiode er udløbet.


1. Du skal have et lånerkort

For at komme i gang med gratis at låne e-bøger på din iPad skal du naturligvis have et lånerkort til et bibliotek, der er tilknyttet eReolen-ordningen.

Det er indtil videre ikke alle biblioteker, der er med, men listen over tilknyttede biblioteker er lang og indeholder alle bibliotekerne i landets største byer. 

2. Installer en DRM-app

Desværre har bibliotekerne ikke deres egen app, som du kan låne bøgerne direkte i.

Derfor skal du downloade en særlig app, der er i stand til at læse bøger, der er kopisikret med Adobes DRM-format. 

Har du en iPad, skal du downloade e-bogslæseren Bluefire Reader, der kan læse DRM-filer. Du kan downloade BlueFire Reader gratis i Apples App Store. 

3. Opret dig som bruger hos Adobe

Før du kan hente bøgerne ned i Bluefire Reader, er det dog nødvendigt, at du opretter et såkaldt Adobe ID, som du skal indtaste, før du downloader bøgerne. 

Du opretter dit Adobe ID ved at følge dette link og klikke på knappen Create An Adobe Account. Det er helt gratis og lynhurtigt at gøre. 

4. Log ind på eReolen.dk

Du er nu klar til at gå i gang med at låne. Men du skal først logge ind med dit lånerkortnummer og din pinkode.

Når du har gjort det, kan du browse rundt mellem de mange bøger på siden.

Når du har fundet den bog, som du gerne vil låne, trykker du på låneknappen, og hvis du sidder med din iPad, vil bogen nu blive hentet ned i Bluefire Reader.

Læs også:
Sæt din underskrift uden en kuglepen - brug din iPad
Her er de fede bøger du skal ønske dig til jul 

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S