Sikker kvantekryptering

Den ene dag truer kvantecomputere med at bryde al kryptering. Dagen i dag lover kvantekryptografien en fuldstændig sikker fremtidig kryptering. Forvirret? - så læs her, hvorfor kvantekryptering er sikker.

Dansk arbejde

I Danmark forskes der i avancerede teknikker i kvantekryptering, der kan give sikker kryptering i al overskuelig fremtid. Forskningen er samarbejde mellem fysikere og dataloger. De udnytter de enkelte fysiske elementarpartikler fotoner til at transportere informationer, der ikke kan læses af andre.

Dansk forskning

Ivan Damgaard forsker i kvantekryptering på Datalogi, Aarhus Universitet. Han er medstifter og medejer af virksomheden Cryptomathic, der er et software- og konsulentfirma indenfor kryptering. Han udtaler til PC World Online, at kvantekryptering er efterprøvet i praksis. Lyslederkommunikation baseret på fotoner kører på en prototype på Universitetet. Det nye er, at de kun bruger en enkel foton til at repræsentere en bit information. Fotonerne kan sendes over lysledere, der er op til 40-50 km lange. Det bruges til kvantekryptering. Det er en udfordring, at få teknikken til at køre på længere forbindelser. Problemet er, at fotonerne tabes over lange afstande.

Arbejdet med kvantekryptering foregår på Center for KvanteInformation, CKI. CKI er samarbejde mellem fysikere og datalogi i Århus fra henholdsvis Institut for Fysik og Astronomi (IFA) og DAIMI.

Metoden kan realiseres med standardkomponenter, så det er muligt at indføre den i praktisk anvendelse. De har kontakter til virksomheder. Men der vil gå et par år før der er et brugbart produkt.

Truslen

Truslen

Dagens krypteringsteknologi bygger på matematik og beregninger. Man sender et krypteret signal, som modtageren oversætter ud fra matematiske beregninger med en krypteringsnøgle. Det er muligt med ekstrem stor computerkraft at beregne krypteringsnøglerne og dermed bryde koderne. Så kan fremmede aflytte andres fortrolige kommunikation. Der er en udvikling i gang indenfor krypteringsteknikker, som bruger længere krypteringsnøgler og andre teknikker. Men samtidig bliver de computere, der kan bruges til at bryde koderne også stærkere.

Hvis vi får kvantecomputere, som vi omtalte i artiklen: Sådan fungerer fremtidens kvantecomputer, da vil de eksisterende krypteringsmetoder ikke være sikre mere. Kvantecomputerne har regnekapacitet og metoder, der kan udregne og bryde krypteringskoderne for alle de kendte teknikker, vi har i dag.

Kvantekryptering

Kvantekryptering

I CKI bruger man fotoner enkeltvis til at transportere informationer gennem lysledere. Fotonen er den mindste lyspartikel, der eksisterer. En foton bruges her til at transportere 1 bit gennem lyslederne. I dagens almindelige lysledere bruges lysimpulser, hvor en bit sendes med utallige fotoner.

For sikkerheden i kommunikationen betyder denne anvendelse af enkelte fotoner flere ting:

  • Da man bruger mindre enheder, bliver kommunikationen tilsvarende mere vanskelig at dekode og aflytte. Det giver en øget sikkerhed i kommunikation.

  • Da fotonen er en elementarpartikel, kan man ikke læse den eller måle på den, uden at påvirke dens tilstand. Dette giver det ultimative argument for sikker kommunikation, at en dekodning vil påvirke signalet. Bliver kommunikationen aflyttet, vil modtageren registrere, at der er forstyrrelser på forbindelsen. I forhold til de grundlæggede fysiske love er en passiv aflytning umulig.

    Hermed kan kvantesystemer på en og samme tid både levere den definitive kodeknuser og den definitive krypteringsteknik.

    Videre oplysninger

    CKI har en engelsk forklaring på kvantekryptografi på web-siden:
    http://www.cki.au.dk/qcrypt.html

    DR's Videnom har en artikel om kvante-koder på adressen: http://www.dr.dk/videnom/10telepo/kvantkod.htm

  • Annonce

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Midtjylland

    HusCompagniet A/S

    Senior data engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Morten Fogh som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent hos Proinfo A/S. Han er uddannet IT-ingeniør med speciale i netværk. Morten har tidligere været selvstændig konsulent. Nyt job

    Morten Fogh

    Netip A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank