Artikel
I den forrige artikel stillede vi opgaven: En ledig kemiingeniør vil gøre karriere i IT-branchen. Derfor spørger han, hvilket programmeringssprog han skal lære for at arbejde professionelt med databaser?
Vi gav i forrige artikel en oversigt over sprogene. Her i denne artikel argumenterer vi for, at han skal vælge Java som programmeringssprog.
Vælg Java
Han skal lære Java, fordi dette sprog er centralt placeret i den aktuelle udvikling indenfor programmering. Der er følgende argumenter for dette:
Med Java lærer han at arbejde med objektorienteret programmering, som er den vigtigste metode til programmering. Det giver en grundlæggende indsigt i arbejdet med de moderne programmeringssprog samt grundlæggende begreber som objekter, klasser og nedarvning. Denne viden kan genbruges ved de andre objektorienterede sprog.
Java bygger på C/C++, så også på det punkt kan en kompetence fra Java bruges ved programmering i C/C++.
Java er forholdvist let at lære. Det er vanskeligere at lære end programmering i Visual Basic, men det er lettere at praktisere Java end C++. Har man først lært Java, er det lettere at skifte til andre sprog. Hvorimod et skift fra Visual Basic til C++ er voldsomt stort.
At Java er lettere, skyldes blandt andet den større sikkerhed og bedre fejlkontrol i Java miljøet end i C/C++ miljøet. Specielt i en indlæringssistuation er dette yderst fordelagtigt, at man kan gøre sig sine erfaringer med egne opgaver, uden at skulle investere store mængder tid på at rette fejl i tekniske detaljer.
Der eksisterer mange Java-ressourcer, som man kan trække på. Det drejer sig om såvel værktøjer, netværk som litteratur. Der er ingen, der idag programmerer professionelt fra bunden af. Dagens programudvikling bygger på genbrug af andres arbejde, det kan være videre arbejde på kollegaers arbejde eller anvendelse af biblioteker og programmer fra andre. Her er udbudet af eksisterende løsninger, eksempler, programmer anseeligt stort indenfor Java. Der er et stort antal Java-programmer, som man kan arbejde videre på. Endvidere er mange af disse ressourcer på internet gratis og frie.
Det er naturligvis en forudsætningen for at anbefale Java, at det anvendes i et stort antal virksomheder. Hvilket efterhånden er tilfældet.
Java-sprogets anvendelse spænder fra de helt store servere til de mindste enheder. For nylig har Siemens annonceret, at de kommer med en mobiltelefon, der kan køre Java programmer. Dette hænger samme med, at Java-programmerne køres på en virtuel maskine, som gør det muligt at køre dem på andet end Intels processorer i PC´erne.
Java er platform for internet
Det sidste argument for Java er der grund til at uddybe ekstra: internet.
Java anvendes til udvikling på internet og web-programmering. Dermed giver sproget en tilgang til softwareudvikling baseret på internet. Firmaet Sun, der har udviklet Java, formulerer det selv så ambitiøst som:
Java er udformet med henblik på web-programmering, hvilket giver en kompetence der også er nyttig, hvis der skal laves andre programmer til web-sider.
Java er ikke kun et programmeringssprog, det er en platform. Sun har formuleret ideen bag Java som "write once - run everywhere". Her tænkes på situationen, at en programmør kan sende sit program på internet, og samtlige computere kan køre et og samme program. Derfor er der meget fokus på Java applets, der er små programmer som afvikles i browseren.
Det forhold, at Microsoft har annonceret et nyt sprog til programmering baseret på internet, C#, er i denne sammemhæng yderlig argument for at lære Java. Da den grundlæggende ide i C# er identisk med filosofien i Java, er det overskueligt at skifte sprog, hvis der skulle være behov for det.
Virksomhedens valg
Men det er kun de nye i programmeringens verden, der har frit valg af programmeringssprog.
Mange virksomheder befinder sig i den situation, at de i forvejen har tusinder linjer programkode skrevet i et bestemt sprog. De har løsninger i C, Delphi, Cobol eller andre sprog som fungerer, som er gennemprøvet og kører stabilt.
Det er meget dyrt at konvertere disse programmer til andre sprog, hvorfor det kræver særlige argumenter for at gøre det.
Det betyder, at en virksomhed der har programmeret i C eller Delphi i mange år, har mange gode argumenter for, at de ikke skal skifte til Java. Deres programmører behersker C til fuldkommenhed, og de har løsninger som er optimerede i C. Ligesom deres biblioteker af funktioner er skrevet i C.
Virksomheder har en formue investeret i viden om værktøjer, biblioteker, sprog, løsninger og folk.
Derfor skal der særlige argumenter til for at konvertere og oversætte til et nyt sprog. Internet er et godt argument, men det er ikke altid nok. Så de visionære Java-tilhængere må stadig vente på guldmedaljerne i verdenskonkurrencen.
Derfor er det også naturligt, at firmaerne annoncerer efter folk med kompetence i specifikke sprog: C++, Java og SQL, fordi de søger programmører der er plug-and-play ind i den aktuelle kompetence profil.
Når argumenterne for Java er ført frem, skal det også nævnes, at industrien er delt i reaktionen på Java. På den ene fløj finder vi dem, der satser på visionen med dette internet programmeringssprog. På den anden fløj finder vi de virksomheder, der siger at visionen er urealistisk, og at den iøvrigt kan realiseres hurtigere og bedre med simpel konvertering af C/C++-kode eller tilsvarende. De peger på, at Java er langsom og klodset på mange platforme.
Valg af sprog eller af platform
Der findes ikke ét enkelt programmeringssprog, der er optimalt til enhver opgave. De forskellige sprog har hver deres kvaliteteter til specifikke opgaver.
Tendensen idag er, at de tidligere religiøse kampe om det bedste sprog er erstattet af mere fredelig sameksistens. Det betyder, at valget af programmeringssprog idag mere skal ske efter eksisterende eller strategisk kompetence, end efter tekniske parametre. Det er ikke kun spørgsmål om teknik.
Tendensen er desuden, at man kan kombinere flere sprog i samme program. Til gengæld har computervirksomhederne en verdenskrig kørende på platformen for programmerne. Dette forhold vil en efterfølgende artikel uddybe.
