Internet kræver softwarekomponter

Her forklarer vi visionen bag softwarekomponenterne, som er de store leverandørers strategi til fremtidens produktion og distribution af software.

Artikel

De store softwarevirksomheder som Microsoft, IBM, Sun og mange programmører arbejder med softwarekomponenter. Udviklingen af software præges af ideen om at bygge servere på internet, der leverer programmer til alle nettets computere som Lego-klodser.

Vi finder forståelsen af softwarekomponenter med en nøgle, der hedder genbrug.

Udgangspunktet er, at vi har konstrueret et produkt, som vi vil genbruge senere - så vi undgår at lave det om. Computerudviklingen giver genbrug i mange faser.

Programmering
Genbrug er et tema, der er ældre end computerindustrien. Ideen er, at samme program skal genbruges på mange maskiner, og samme maskine skal genbruges til forskellige opgaver. Det er den basale ide i al programmering .

  • Samme computer kører mange forskellige programmer til forskellige formål.

  • Programmører kan skrive programmer, som mange maskiner med forskellige brugere kan køre.

    Ideen med at alle programmer kan køre på alle computere er god og gammel. Men den er aldrig realiseret. Først var programmerne i praksis bundet til hardware med specifik processor. Det problem blev teknisk løst med styresystemet.

    Styresystemer
    Styresystemer som DOS, Windows og UNIX isolerer elektronikken fra programmerne. Det sikrer, at du ikke skal reinstallere dine programmer, hver gang du skifter printer, skærm eller andet. Styresystemet og driverne understøtter, at programmerne kører nogenlunde videre som før. Styresystemet bygger en bro, som giver både maskiner og programmer en neutral genbrugelig flade:

  • Maskinen styres via styresystemet og drivere, uafhængigt af programmer

  • Programmerne bygges på styresystemets interface, uafhængigt af maskinen

    Men på dette sted i historien viser det sig, at programmerne stadig er dybt afhængig af platformen - styresystemet. Det er kostbart at overføre store programmer til andre styresystemer.

    Denne binding bruger virksomheder som Microsoft til at sikre deres egne produkter. Windows-programmer kan umuligt genbruges på en Mac. Dermed er den oprindelige ide med uafhængighed og genbrug udskudt.

    Objektorienteret genbrug
    Argumentet for objektorienteret programmering er også genbrug. Når programmørerne organiserer deres programmer systematisk i objekter og klasser, kan programmører anvende moduler, som andre har lavet. Når dagens programmører udvikler software, skriver de kun en mindre del af programkoden selv. De basale funktioner hentes ind fra klassebiblioteker. Disse biblioteker følger altid med kompilerne, og de indeholder de funktioner som alle programmer har brug for.

    Den objektorienterede filosofi understøtter genbrug for programmører, men den medførte også, at få linier programkode giver programmer på mange megabytes. Når programmerne bygges skal der en masse objekter med før det fungerer med de moderne grafiske brugerflader.

    Men genbruget i objektorienteret programmering er programmørernes genbrug af programkode. Det er programmørerne, der arbejder med objekter og klasser. Når brugerne får det, er produktet blevet til et voldsomt stort program, der kun kan distribueres på CD-ROM, hvor alle programmørernes moduler er lænket sammen i en gigantisk portion spaghetti.

    Microsoft Windows og Microsoft Office er gode eksempler på disse store programmerpakker, som tilbyder en stor totalløsning for computerbrugerne.

    Med udbredelsen af internet og med interessen i at distribuere programmer over nettet, er sådanne store programmer ikke relevante. Her er idealet små programmer, der hurtigt overføres.

    Softwarekomponenter
    Softwarekomponenter er et varmt emne idag. Ideen er, at servere på internet kan levere aktive komponenter til alle. Komponenterne er funktioner pakket ind i små moduler, som kan køres på alle internet-computere. Komponenterne giver aktive programmer i modsætning til de passive web-sider, der idag dominerer internettet.

    De store softwarefirmaer fører dette videre i strategien, at brugerne ikke skal købe programmerne, og selv have ansvaret for at de vedligeholdes. I fremtiden kan brugerne abonnere på programmer hos leverandører, som distribuerer dem over internet. Dette benyttes allerede idag ved internet-software. Her kan du opleve, at der automatisk åbnes vindue, som tilbyder dig en opgradering via internet til næste version af programmet.

    Sun formulerede med Java sloganet for internet-programmering: write once - run everywhere. Hvilket er en ny-formulering af drømmen om det totale genbrug.

    Her står situationen idag: Softwarekomponenter er genbrugelige Lego-klodser, som via internet kan distribueres til alle og enhver i en funktionel form. Men der er intens konkurrence om at beherske platformen for dette, for kontrollerer man grundlaget for systemet, da har man en stærk position i den videre udvikling.

    Java-miljøet tilbyder komponenter, som er knyttet til sprogets platform. Microsofts tilbyder ActiveX komponenter, som er tæt knyttet til styresystemet Windows med deres programmer.

    I Danmark har Forskningsministeriet frarådet offentlige institutioner i at bruge ActiveX komponenter på websider, fordi de gør brugerne afhængig af en firmaspecifik browser. Fødslen af den universelle genbrugelige softwarekomponent er hård.

  • Læses lige nu

      Netcompany A/S

      Test Consultant

      Midtjylland

      Netcompany A/S

      Senior Network Engineer

      Københavnsområdet

      Danoffice IT

      Netværksarkitekt med kundeflair

      Midtjylland

      Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

      Netværksteknikere til design, drift og vedligehold ved Cyberdivisionen

      Københavnsområdet

      Computerworld Events

      Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

      Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
      Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
      Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
      Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

      Digital transformation | København

      Executive Conversations: Kina, Trump og AI-ledelse

      Kina, USA og AI flytter magt og markeder. Geopolitik rammer leverandørkæder, chips, data og standarder. Lær at koble global risiko med konkret it-ledelse. Få styr på governance, sikkerhed og compliance i AI. Deltag og styrk din handlekraft.

      Infrastruktur | København

      Cloud & infrastruktur 2026: AI, afhængighed og digital handlefrihed

      Cloud er strategisk infrastruktur og fundament for AI, drift og innovation. Geopolitik og regulering ændrer leverandørvalg og dataplacering. Computerworld samler beslutningstagere om afhængighed, europæiske alternativer og digital handlefrihed.

      Digital transformation | Aarhus C

      Computerworld Summit 2026 - Aarhus

      Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

      Se alle vores events inden for it

      Navnenyt fra it-Danmark

      Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

      Erik Ebert

      Pentos

      netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
      Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

      Marie Søndergaard

      Energinet

      Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

      Mark Michaelsen

      Aarhus Kommune