TDC forsøger at sætte sig på en endnu større del af det telemarkedet i Tjekkiet.
Selskabet ejer sammen med Deutsche Bank 72 procent af aktierne i det tjekkiske Radiokommunikace, og de to ejere har besluttet, at byde på de resterende aktier i teleselskabet, skriver Børsen.
TDC og Deutsche Bank har budt 245 konura per aktie, hvilket svarer til 57,48 kroner. Buddet er 3,9 procent højere end kursen på Radiokommunikaces aktier torsdag aften.
Der er dog et par forhindringer, inden buddet træder i kræft, forklarer afdelingschef i TDC, Peder Nedergaard.
- Der er to ting, der skal falde på plads, inden købstilbuddet kan blive reelt. For det første skal købstilbuddet godkendes af tjekkiske børsmyndigheder, og for det andet skal finansieringen på plads, siger han til RB-Børsen.
TDC har tidligere forsøgt at blive mere dominerende på det tjekkiske marked. Selskabet var sammen med Deutsche Bank med i opløbet, da det statslige tjekkiske selskab Cesky Telekom skulle privatiseres. Men planen mislykkedes, da den tjekkiske regering i sidste øjeblik droppede privatiseringen.